Kender I det?

Jeppe SøeSøeforklaringer0 Comments

Kender i det at få en gave, hvor man virkelig skal finde en grimasse der kan passe? At man tager papiret til siden og at indholdet ligeså godt (faktisk hellere) kunne være en omgang småt brændbart direkte fra genbrugspladsen? Man smiler og man takker og man ved, at ejerskabet vil vare cirka 20 sekunder længere end besøget fra giveren.
Så prøver man dem lige, mest af medlidenhed med designeren og andre der har siddet i Indien og syet lortet sammen og vupti er følelsen så skøn, at man er forelsket på stedet.

Disse røde sataner har fulgt mig et år. Kun når jeg er hjemme – jeg skifter sko selv når posten bare ringer på døren. De omfavner min fod og mine tæer så kærligt, at jeg næsten oplever orgasmer, som selv swingerklubber vil påstå er lige i overkanten. Jeg husker tydeligt min morfars sutsko. De var grimme og slidte og jeg tænkte, at en holden mand som ham da måtte have råd til at skifte dem ud. Men pludselig forstår jeg ham. Jeg spiser forresten også Werther’s ægte med mellemrum. Jeg skal endnu ikke tisse om natten og er ikke dement (!!) jeg husker fantastisk men elsker bare mine futsko. Jeg skal forresten heller ikke tisse om natten….

Del med dine venner:
Læs også fra Jeppe Søe:
Jacob Ludvigsen er død.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.