Der er ikke så meget andet at sige, siger han, Thomas Houmøller Søgaard, som i dag ejer – eller som han selv konstaterer – hæfter for gælden på gården; han elsker livet på landet. Agnes, der er den ældste af pigerne – og barnebarn af ham, der i sin tid startede bedriften, elsker det også. Præcis som sin far, elsker hun at køre med ud i markerne på de der lyse sommeraftener, hvor kalvene strækker hals og nyder, at græsset er grønnere herude, hvor man høster præcis, som man har sået.
Familien Søgaard bor på Tastum Jersey i Fjends, som hvert år leverer flere millioner liter økologisk mælk til Thise.
Dansk landbrugs klimaudledning er til debat – også i valgkampen, fordi flere partier udtrykker ønske om at indføre en CO2-afgift på dansk landbrug. Og hvis man gør det, siger Thomas og hans kollegaer i Landbrug & Fødevarer, så udfordrer man det faktum, at landbruget, som har en eksport-rate på 80 procent på kød og mælk, ikke alene skal være klimavenligt, men også konkurrencedygtigt, fordi landbruget altså – stadig – er en af de største bidragsydere til danske eksportindtægter.
Vi har brug for driftige landmænd- og kvinder; sådan har det været til noget nær alle tider. Og ingen af dem ønsker at være ”klimasvin”, siger Thomas Søgaard. Landmænd lever af, i og med naturen.
De ønsker at passe på den jord, der er vores – og deres – levebrød.
Det er et politisk ansvar at skabe rammerne for, at det lader sig gøre, hvis vi ønsker at bevare det erhverv, som hver dag skaffer flere end man tror brød på bordet.
Hvis vi blindt kigger på klimamål og indfører strafafgifter, tager vi de midler enhver landmand hvert år sætter af til den innovation, der fortsat sikrer dansk landbrug en topplacering som bæredygtige i verden. Ja vi vil endda få Thomas til at skulle dreje nøglen. Nogle vil mene, at det netop er et klimavenligt nøgledrej – men andre landbrug på kloden, der må gøre alt så sort som det passer dem, vil fylde hullet fra Thomas med de fødevarer, en voksende befolkning har brug for.
På Tastum Jersey beskæftiger man 10 fuldtidsansatte – 35 hvis man medregner følgeerhverv, og lad os bare tale klimapolitik, men lad os gøre det jordnært.
Politikere har i årevis frygtet at tale positivt om landbrug. Gør man det, er man sort. Eller i lommen på dem. Du må frit tale positivt om dansk naturfredningsforening uden at blive sat i bås – og den forskel dur ikke. Vi skal turde at lytte og forstå og endda rose et erhverv, der beviseligt har flyttet sig enormt i den rigtige retning, på egen hånd. Fordi forbrugerne ønsker det. Og fordi landmænd er dem, der har mest brug for en natur og biodiversitet.
Skal vi skubbe en smule for at få omstillingen endnu mere op i fart? Ja, det skal vi alle nok. Men kan det gøres på en måde, så vi ikke skal stoppe alt liv med rigide regler? Ja, absolut. Men det skal ske i samspil med landbruget. I samtale og i fælles forståelse. Og med fødderne solidt plantet i en respekt for både klima og regnskaber.
For nogle år siden byggede Thomas far en stor ny stald. Der var indført nye regler som giver kalvene ekstra plads. Dengang husker Thomas, at faderen betalte de mange ekstra penge til ekstra plads med et par tvære ord om politikerne i København. Men Thomas kan se, at den ekstra plads både giver gladere kalve og gavner mælkeproduktionen. Det var pengene værd – og pengene passede også. Beløbet drev ikke bedriften ud i armod, men var dog tilpasset en ny og mere woke forbruger. Det kan lade sig gøre.
Det er gennem samtale vi skal sikre, at det danske landbrug gennemgår samme positive udvikling de næste 30 år, som de har gjort selv i de forrige 30. Viljen er der, hvis reglerne og afgifterne giver mening i virkelighedens verden. Ja de kan slet ikke lade være. Ny teknologi sparer både produktionspenge og CO2 på samme tid. Men da de færreste politikere kender eller ønsker at stå åbent ved at de kender den virkelighed, ender det et usundt sted. Med en landmand der føler alt foregår over hovedet på ham.
Dansk landbrug lukker med sikkerhed CO2 ud. Det bliver de ved med at gøre. Men de kan også binde CO2 i højere grad end nu, hvis vi lempede på styringen. Jeg har gennem 20 år holdt foredrag der opfordrer til den nødvendige samtale mellem land og by. Vi skal mere muligheder end regler. Og vi skal turde hjælpe dem med, at blive fremtidens klimahelte. For den mulighed har dansk landbrug. Absolut.
Faktum er, at man ikke kan slå en skid, uden at det har en konsekvens.
Vil du have Søeforklaringer i indbakken?
