– gennem Ekstra Bladet sender jeg LiveTV fra min bålplads i Svenstrup.
Det bliver med sikkerhed en samtale. Bål i haven, pølser på grillen – og ikke de valgsætninger vi har hørt konstant. Jeg lægger op til en hyggelig grundtvigsk samtale, da politikere jo i virkeligheden godt kan lide hinanden.
Der kommer ikke gode løsninger ud af at mundhugges.
Vi skal tale udkant, sundhed, landbrug, iværksætteri og alskens andre små og store emner. Det er LATE NIGHT fra kl 23 og frem, tanker og ordspil i skumringen. Kig forbi hvis du bor i nærheden 🙂
På besøg kommer blandt andre:
SØREN GADE (V)
RASMUS PREHN (S)
LISBETH BECH POULSEN (SF)
DANIEL RUGHOLM (K)
DANIEL NYBOE ANDERSEN (R)
CHRISTINA EGELUND (LA)
KRISTOFFER HJORT STORM (DF)
Derudover kommer blandt mange flere:
– THOMAS KASTRUP-LARSEN (S), borgmester i Aalborg og ANNE HONORÉ ØSTERGAARD (V), Aalborg Byråd, for en kommunal vinkel på landspolitik
– RIKKE BRUHN spiller akustisk musik til bålets flammer, har udgivet Tin-Box og fortæller om sin angstsygdom – og dermed lægger op til debatten om sundhed.
– PETER MØLLER MADSEN, festivalbossen fra Nibe Festival, der fortæller om hvor overset man er når man laver store ting i udkanten,
– JENS SIMONSEN, der udover at styre grillen som LeChef også kan fortælle om livet som iværksætter. Samme ved MADS PETER VEIBY alt om. Han kender til både fordele og bagdele ved at have succes i Danmark.
– RAFI RAHIMZAI, der kan åbne øjnene for en debat om integration.
Omkring bålet også andre lokale og nationale kandidater. Listen er slet ikke færdig endnu… Og hvis du tager tæppe med, kan du sidde ved søen og nyde en herlig sommeraften – Ved Vester Mølle 6, Svenstrup J 🙂
Vil du have Søeforklaringer i indbakken?






