Jeg troede vi skulle flyve fra Aalborg kl 6. Så jeg satte alarmen til kl 2 og var klar til at pakke. Efter obligatorisk kaffe, så jeg blev helt vågen, startede jeg med at printe billetter ud. Afgang var ikke kl 6… men kl 10. Og så kunne jeg ikke sove igen.
Det var også fint at være HELT vågen til turen med Ryan Air. 4 mennesker tur/retur i alt 600 kroner. Til gengæld skal man sidde og cykle på nogle pedaler for at få flyet i hastighed til at lette. Sæderne er stivere end min farmors strapudemaj efter stivelse og benplads er en drøm så langt ude af syne, at selv Jesu genkomst virker mere realistisk. Ham vender vi tilbage til om lidt. Da mine sko endelig havde fundet sig til rette i to huller på hver side af håndbagagen skulle jeg tisse og så var det forfra. Til gengæld gjorde denne benlås sig ud for den manglende underholdning ombord.
Faste læsere vil vide, at jeg helst rejser med mine børn i små hundebure for at kunne være lidt i fred. Her virkede sæderne fra Ryan Air faktisk præcist som et bur. Det er jo vores ferie og børnene er blot noget man tvinges til at medbringe, fordi man i 5 letsindige sekunder pr stk tænkte, at ens gener egnede sig til reproduktion. Jeg er ikke så sikker på, at fremtiden vil være enig med mig i den tanke.
Villum og Malthe sad med hver deres iPad og det gik fint, indtil Villum fandt en eller anden app med fagtesange, hvor en ekstremt smilende pædagog står foran noget virkelig grumt tapet og synger om farhaj, morhaj og babyhaj. Hun er klart en milf, men det ved Villum først om nogle år. Lige nu synes han bare sangen var god og begyndte at synge med. Højt. Og så vågnede babyen som Ryan Air havde placeret lige bag mine ører. Jeg kunne ikke gennemskue hvem jeg skulle skælde ud først, og lod istedet være. Gik i Zen men blev forstyrret af en vogn, der ramte mit knæ i fart.
Ude på gangen fræsede stewardesser febrilsk frem og tilbage for at krænge så mange penge ud af folk som overhovedet muligt for ting og sager, der efter sigende var billigere end noget andet sted. Det kunne man også godt se. Faktisk tror jeg ikke de ting er til salg andre steder, så tror pokker de er billigst.
Vi vadede gennem Stanstedt lufthavn. Som vanligt havde de valgt en gate der lå i Skotland, mens tolden ligger i sydengland. Børnene tog det pænt. Eller det troede jeg, men opdagede undervejs på en rulletrappe, at de forsøgte at brokke sig, men at jeg blot ikke havde fået taget den gaffatape af, som de får for munden på længere rejser.
“Er I her på ferie” spurgte tolderen og kiggede på os alle. “Ja”, svarede jeg – åbenbart med en mine, som tolderen opfattede hurtigt og sendte mig et medlidende blik, som kun mænd over 40 kan sende hinanden. Stanstedt Express gik hurtigt ind mod byen. Tiden gik mest på lokummet, der var sådan et skide sjovt toilet med automatdør og mange knapper til både dørlukning, udskyld, sæbe, vand og sæbe. Da Malthe skulle derind forklarede jeg hvilke knapper han skulle trykke på. Lige da døren var næsten lukket automatisk i råbte jeg “nej ikke den knap!” og han begyndte at græde af skræk. Det var virkelig sjovt for alle os andre.
På hotellet fandt vi ud af, at vi ikke havde en omformer med. England har stikkontakter på størrelse med Villums madkasse og kræver en adapter på samme størrelse, der plejer at ligge i min taske. I den lomme havde Villum istedet placeret en pose med piratmønter, som han åbenbart mente var mere brugbare i London. (Håber I nu kan forstå min tvivl omkring videreførelse af gener).
Vi gik ned mod byen og valgte en national test: Jeg gav Malthe et kort over London og bad ham finde vej til Piccadelly Cirkus. Først da vi havde gået forkert 4 gange og havde retning tilbage mod Stanstedt spurgte jeg, om han vidste hvor vi var. Jeg ville jo ikke stoppe min pædagogiske test af hans vid. Det gjorde han! Og så gik vi videre den forkerte vej. De skal jo lære det og man kan ikke hjælpe til en eksamen. End ikke IT må man benytte, siger Merete Riisager.
Skridttælleren viser nu, hvor vi ligger på hotellet, at vi gik 13.4 kilometer – for at komme 2 kilometer væk. Det er simpelthen min kones gener der slår 100% igennem her, da hun også ville kunne blive væk i en Ford escort.
På Piccadelly stod en gammel dame og delte foldere ud. Jeg siger ikke hun var sort, for det må man vist ikke, men hun havde absolut anden etnisk pigment end dansk. På folderen stod “I WILL BE BACK SOON” og underskrevet af Jesus. Man kunne så ikke se, hvornår folderen var fra. Jeg var lige ved at spørge, om hun vidste hvornår, fordi vi skal hjem igen på tirsdag – men min kone kender mit blik allerede når jeg får sådan en satirisk ide, og trak mig væk fra hende. Jeg havde ellers virkelig mange spørgsmål. Hun var dog tydeligt træt af at stå der. Havde med sikkerhed fået den opgave at dele hale stakken ud – ihvertfald gav hun Malthe 50 stk som “han skulle dele ud til alle hans venner”. Det ville Malthe gerne. Det tog mig flere timer at overbevise ham om, at han ikke ville få den store succes på Nørholm Skole, hvis det var de foldere der blev uddelt på hans fødselsdag. Nu ligger de i en skraldespand ved monumentet for de faldne i anden verdenskrig.
Big Ben er med i Minions. Så den ville Villum se. Men den var pakket ind i stilladser. Så ville han se Westminster Abbey, fordi en minion bliver kronet derinde. Der var lukket. Vi endte istedet med at blive snappet i fingeren af en svane og spise en Happy meal på McD. Børnene fik lov til at bestemme i dag, så er det min tur imorgen.
På vej hjem så vi to af de der levende statuer. Den ene lignede næsten Chaplin, den anden lignede nærmest ikke. Jeg siger ikke, at de var virkelig dårlige til deres hverv som stillestående, men det var de. De stod dog nogenlunde stille… Det ville Villum også prøve – og jeg overtalte ham til at vente, til vi lå i sengen. Så kan han ligge og lege statue hele natten. Den var han helt med på. Man er vel erfaren far med fire børn.
Så nu er vi på værelset. Med adapter fra madpakke til iPhone. Villum leger statue og Malthe er træt i benene. Så kan han lære det.
Imorgen skal vi både se Michael Jackson og en tur på Speakers Corner, der er min favorit udi frihed til forskellighed. Der regner jeg med at genfinde en del andre, der mener Jesus snart kommer. Så vil jeg spørge om de evt. kan passe det besøg ind i den tidsplan, som Ryan Air har for hjemturen på tirsdag…
(HVIS du deler med vennerne kommer Jesus måske til dig…)
Vil du have Søeforklaringer i indbakken?
