Mads Holger er død. Han stoppede sit eget liv ved 38.

Jeppe SøeSøeforklaringerSkriv en kommentar

Mads Holger er død. Han stoppede sit eget liv ved 38.

Det er meget svært at forstå. Svært at tage ind. Og acceptere.
Han var elsket og hadet, feteret og frygtet, sat op på piedestal og svinet helt ned under gulvbrædderne. Men han tog det altid med ophøjet ro, stoisk ro nærmest. Og spidsede pennen, klar til forsvar.

Uanset hvor man stod, om man var en af dem der lo eller en af dem der råbte, bliver der mere tavst uden Mads.

Hans provokationer var der brug for i mange mange år endnu.

Folk som ham formår at røre i gryden, så det ikke brænder på. Så vi hele tiden er i bevægelse, enten ved at grine, græde, ophidses eller fortrøstes. Mads Holger kunne det hele – og gjorde det.

Derudover var Mads meget mere end den rolle, han tændte, når nogle ville lytte. Han var også et menneske med stor indignation, stor medleven og et menneske der lyttede. Der er mange som kan tale, men få der også lytter. Den egenskab gjorde, at han rent faktisk kunne svare, fremfor at vente på en pause i samtalen, hvor han kunne bryde ind med forberedte sætninger.

Det er hårdt at være prygelknabe for de fine fornemmelser.
Når man er skarp og rå i sine ord, får man altid tifold tilbage.
Ord kan også gøre ondt, selvom man udadtil vælger at smile af dem. Man føler sig ofte alene, som den der bare skal tage imod.

Mads Holger formåede at tage nederlag og vende dem til sejre – men det har med sikkerhed fyldt rygsækken.

Læs også:  PAS PÅ DE DANSKE BØRN

Den er tom nu, samme er vi!

Æret være dit minde Mads – dig vil jeg savne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.