I morges mødte vi ham her. Han fortalte om sit håndværk, hvor han på fem dage kan snitte en Madonna, der koster det samme for turisterne, som en kop kaffe på hovedbanegården derhjemme. Han har snittet i 42 år. Siden han var otte og lærte det af sin far, som lærte det af sin. En tradition der er gået fra voksenhånd til barnehånd i generationer. Først på terrassen i Ubud, nu som fast hotelsnitter i lobbyen i Sanur.
Vi spurgte til hans egne børn. De lærte det aldrig. At snitte. De spiller nemlig computer og sidder med deres telefon hele tiden. Det bruger de deres fingre og hænder til. Så han er sidste generation af snittere på Bali, da mange andre har samme historie at fortælle og antallet dermed bliver få. Han krydrede med, at han taler med folk fra hele verden og derfor kan konstatere, at problemet er globalt.
Jeg har intet imod den fagre nye verden. Teknologien gør os alle klogere, gør verden til et absolut bedre og sundere sted – og informationerne flyder på nye måder mellem mennesker, som hurtigt kan finde svar og viden. Men vi skal måske huske endnu mere på at kigge op indimellem. Fra de mange notifikationer der kværner ind fra folk, der lige vil lade dig vide, at de sidder på en café et sted eller har tabt sig 12 kilo, sidder og keder sig i et tog eller er ankommet til destinationen.
Kan man måske vente med at svare på den information bare et par timer, eller skal vi hele tiden reagere? Er vi virkelig udenfor, hvis vi ikke reagerer på et kvart sekund? Jeg er selv slem til at tjekke hele tiden. Og mit job kræver da også, at jeg på alle tænkelige måder er tilgængelig. Men jeg er blevet bedre til at være tilstede hvor jeg er – og hurtigt skimme en notifikation for, om det er noget der gør, at jeg virkelig skal sætte virkeligheden på pause. Jeg sender de varmeste tanker til mit Apple Watch, hvor jeg med et enkelt kig ned hurtigt kan vurdere, om det er politisk og kræver omgående reaktion. Langt det meste kan vente og jeg kan uforstyrret blive med dem, jeg sidder med.
Det samme må vi virkelig lære vores børn. Ellers bliver teknologiens helt fantastiske verden altopslugende – fordi den ofte er fængende og spændende at dykke ned i. Måske også mere spændende, end det du er i gang med – men det ved du jo kun, hvis du er til stede og dermed kan vurdere. Skal hvert sekund i dit liv vurderes i forhold til noget andet, der byder sig til, bliver det aldrig rigtigt helt godt. Noget af det.
Jeg håber hans børn en dag sætter sig ved siden af ham og låner hans små skæreredskaber. Bare til at lave en eller anden lille klump, der aldrig ligner Madonna. Men måske bare ligner noget, der er løgn. Uanset hvad det ligner er det skabt i et samvær mellem generationer. Uforstyrret. I kærlighed.
Og så håber jeg ikke du læste dette, mens du sad overfor et menneske, du kunne have talt med i stedet. Gjorde du? Så tal endelig med det menneske nu 🙂
Vil du have Søeforklaringer i indbakken?
