METODERNE GIVER SAMME RESULTAT

Jeppe SøeSøeforklaringerSkriv en kommentar

Flere har spurgt mig – derfor et svar: Ja, jeg står ved hvert et ord i min status fra sidste uge, som er delt vildt og vist over 3/4 millioner gange. Vejen frem ER at finde et samarbejde mellem erhverv og miljø – med lige dele respekt for begge parter. Man kan have forskellige holdninger til, hvordan vægtskålen ser ud i dagens lov, men et samspil ER vejen frem. De fleste vidste, at det var så betændt, spin-fyldt og lobbyist-fyldt farvand, at det kunne koste en minister undervejs. Men at det skulle ende, som det teater vi nu er vidne til, havde ingen set komme.

Landbruget er i dag blevet lyttet mere til end tidligere. Flere mener, der er skrevet direkte af fra deres høringsforslag – hvilket også ville være ok. Tidligere er der også skrevet af fra naturfredningsforeningen, men denne gang blev det aftalt at lytte til både miljø og erhverv. Det kan man mene om, hvad man vil.

Hele debatten om landbruget kom dog til at handle om en anden slags gylle, nemlig den der kommer ud af munden på politikerne i krigen mellem K og V. I dag stemte Konservative for det lovforslag, som de mener bygger på forkerte tal. I sig selv tankevækkende. De tal, K mener er forkerte, danner et lovforslag, som er skabt af en minister, som K ikke har tillid til. Og det går lige igennem ordentligheds-partiet.

ALLE VEJE FØRER TIL ROM

Som jeg ser det er kernen ikke forkerte tal, men forskellige metoder til at nå frem til svaret. Metoder er noget ganske andet end tal. Forskerne sad ikke og svarede på de politiske skænderier, men svarede på de rent forskningsmæssige måder at komme til et svar på. Her mener de den forkerte metode er brugt, men erkender, at resultatet om nogle år er det samme. Der er lyttet til universitetets elite hver gang, selvom beregninger og målinger viser, at de ofte tager helt fejl. Naturen ER svær at måle.

Denne gang er derfor brugt en metode, som måske ikke er universitetets form, men indregner andre tal. Det mener forskerne er forkert, mens ministeriet står fast. Især fordi de fremlagde alt det, der ligger til grund for metoden. De “syv af syv” uenige forskere på ekspert-samrådet skulle måske have været flankeret af en masse af de andre kloge på området, der gennem tiden med mellemrum har vist sig at have ret, når naturen måles og effekter gøres op.

Ligesom Naturfredningsforeningen og andre lobbyister ofte tidligere har været uenige i forskeres tal og tror mere på egne tal. Det er en ældgammel diskussion, som selv Grundtvig for hundreder af år siden tog mellem eliten på uni, troen i kirken og folkets tanker. Det møde er ønsket i dette paradigmeskifte – men når det skal bedømmes, spørger Konservative Jarlov kun de forskere, der beviseligt har taget fejl før. Det ville være uagtsomt kun at lytte til dem!

Læs også:  MÅ JEG IKKE BARE VÆRE MAND?

Man kan nemt være uenig om metoden der er brugt – hvilket en del forskere jo også er – men er det virkelig løgn? Alle tal er fremlagt, metoden er beskrevet – og ville man regne efter en anden metode, havde man grundlaget til at gøre det. Man ventede dog til at Berlingske gjorde det, fremfor selv at sætte sig ind i udregningerne om det, man skulle forhandle om.

Kort og folkeligt beskrevet, er alle enige om, at svaret er ens om et par år.

– Konservative mener, at metoden er 2 + 2 = 4
– Ministeriet har brugt metoden 1 + 3 = 4
– Forskerne ville foretrække 0,2 + 0,7 + 0,1 – 1 + 7 – 3 = 4
Mens virkeligheden udenfor de fine kontorer, måske er 12!

Ingen af dem har løjet, ingen har skjult deres metode. Jeg er enig i, at sidstnævnte sikkert ville være den rigtige – men synes dog det væsentlige er, at alt giver 4 om et par år. Det er ikke urent trav at fremlægge det resultat man mener rammer virkeligheden bedst!

Der er SÅ mange ting der spiller ind – og i virkeligheden ender det jo nok igen med, at det vi de påstår er den forventede sandhed i forruden, ikke viser sig at være det i bakspejlet. Lidt som de 12 minutter fra S og SF, prisen for udflytningen af arbejdspladser, antallet af flygtninge, effekten af IT i SKAT og størrelsen på et DR grand prix på Amager.

DER SKAL MEGET TIL FOR AT PISSE PÅ SINE EGNE

Selvom alle har stemt ja, fordi svaret er 4 – mener Konservative at Eva Kjer skal gå af. Om det er fordi man kørte sig selv ud et sted, hvor man ikke kunne bunde og heller ikke gå tilbage på land, ved jeg ikke. Om Konservative mener, at de med den manøvre vil fremstå mere som “ægte grønne borgerlige” ved jeg ikke. Om Konservative synes, at spærregrænsen var lovligt tæt på deres liv, ved jeg ikke. Men jeg ved, at jeg personligt har det sådan med de folk, som jeg samarbejder med, at jeg kan tåle mere fra dem end jeg kan fra andre, i samarbejdets gode ånd.

Der skal virkelig meget til, før jeg pisser på dem, der kæmper samme sag som mig. Derfor må der ligge andet bag dette fra Det Konservative Folkeparti – alternativt har de totalt mistet retningssansen og troen på et borgerligt projekt. Lidt som dengang Barfod i et valg gik i seng med Radikale. Eller da SF sprang i liften over at have taget ansvar for noget som helst.

Læs også:  Når man opdager Pikachu midt i Rio

Lars Løkke Rasmussen mener ikke, at han kan lede en regering, med støtte fra nogle, der ikke støtter.
Han vil ikke lade Eva Kjer gå, fordi både han og ministeren mener, at de har fremlagt alt korrekt. Han vil have det borgerlige projekt set efter i sømmene, fordi taget ikke kan holde, uden alle støttepiller.

ET MEDIELIDERLIGT VALG

Reglerne er nu en gang sådan, at Eva Kjer Hansen ikke behøver at gå. Hun kan blive, indtil der har været en afstemning i folketinget. Alle mulige og umulige har talt med medierne og udvist mistillid der – men det ændrer ikke på, at den slags beslutninger skal ske i folketingssalen, hvis ikke ministeren går selv. Når folk udvandrer fra et samråd, går de derfor fra en minister. Det må de gerne, men samrådet er gyldigt og nu overstået og afklaret. Jeg er med på, at man ikke vil acceptere ministeren, men så må man jo undlade at møde op, indtil beslutningen er taget i salen. Alt andet er, undskyld mig, et medieliderligt valg. Der er tradition for, at ministre smutter i samme sekund, der er nogle der kommer med kritik – men her sætter Eva Kjer foden i gulvet og nægter at gå på det grundlag.

Jeg skrev det samme til både Elbæk og Sass Larsen i sin rid. Opfordrede dem til at gøre præcist det samme som Eva Kjer gør nu, da små stormvejr ikke må fælde en minister for nemt. Rimelighed skal der være i anklagerne – det må aldrig bare blive en del af et politisk spil, der handler om at sende signaler.

Eva Kjer vil ikke gå. Det ER hendes ret og det ER hende der vælger, om hun vil gå. Jeg må sige klart, at hvis det var mig, ville jeg heller ikke flytte mig en tomme på det her grundlag. Statsministeren forhandler fortsat med Konservative, beviserne florerer ellers i det fremlagte, Jarlov har i en mail bekræftet lidt for meget – og Eva Kjer mener ikke der er skyggen af kritik at rejse. Med andre ord: Hvis I vil vælte mig, må I gøre det som der står i loven – og stemme om det. Det sker senest onsdag, men meget kan ske indtil da. Politik er i disse dage mere spændende end nogensinde – og i den gylle druknede dagens forsøg på at samle miljø og landbrug. Det blev dog et ja. Alt er ikke dermed lykkedes, men der er taget nogle skridt på vejen…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.