Jeg er vred. Ikke den slags vrede, der bunder i såret forfængelighed, men den dybe, grundtvigianske indignation, man føler, når nogen pisser på demokratiet.
Afsløringen af Løkkes pengetank hos Zetland gør mig ikke bare vred; den gør mig rasende. Både på vegne af det projekt, jeg selv var med til at føde, og på vegne af det folkestyre, jeg har brugt hele mit liv på at forsvare og formidle.
Partiets spinmaskine har haft travlt med at male mig op i et hjørne som “den bitre eks”. Det virker desværre ofte. Men lad os slå det fast én gang for alle: Hvis jeg var hævngerrig, havde jeg lækket de fortrolige papirer og lydfiler, som Lars udmærket ved, jeg ligger inde med. Det har jeg ikke gjort. Det er ikke min stil.
Hvis jeg var illoyal, havde jeg modarbejdet partiet i det skjulte. Tværtimod stod jeg loyalt på talerstolen og forsvarede gruppens beslutninger – også dem, der stred imod vores valgløfter – indtil jeg ikke længere kunne se mig selv i spejlet.
Jeg er ikke bitter. Jeg er skuffet. Skuffet over, at jeg ikke gennemskuede, hvor rådden kulturen var. Skuffet over, at jeg ikke lyttede til advarslerne fra Venstre-folkene. Og mest af alt skuffet over, at Lars Løkke Rasmussen åbenbart ser sig selv som direktør for en privat enkeltmandsvirksomhed frem for formand for et demokratisk parti.
Fra Folkeoplysning til Hvidvask
Da vi startede, var visionen smuk. “Det Politiske Mødested” skulle være en moderne forsamlingshus-tanke. Et folkeuniversitet. Jeg brugte utallige timer på at arrangere debatter og webinarer, også mens jeg var folkevalgt med 8 ordførerskaber og sad i præsidiet, mens de andre holdt fri – fordi jeg troede på, at vi skulle bygge en bevægelse nedefra.
Zetlands afsløringer viser nu, at min idealisme blev brugt som dække. Det, jeg troede var folkeoplysning, var i virkeligheden et skalkeskjul for at sluse anonyme donationer ind i partikassen. Udenom reglerne. Udenom åbenheden. Udueligt. Utænkeligt. Og nu: Politianmeldt.
Det er ikke bare sjusk. Det er en kynisk udnyttelse af systemet. Det er dokumenteret af tidligere bestyrelsesmedlemmer og aktindsigter, og det bekræfter det, jeg blev hånet for at antyde i min bog.
Hvor er vagthunden?
Det, der ryster mig næsten lige så meget som selve svindlen, er stilheden.
Vi har et regeringsbærende parti og landets udenrigsminister, der er politianmeldt for svindel med midler, der skulle gå til oplysning. Og hvad sker der? Ingenting.
Historien har ligget hos Zetland i en måned uden at blive samlet op af de store medier. Først nu kommer der små pip, fordi et regeringsparti nu er politianmeldt.
Er pressen blevet så bange for at miste deres adgang til Løkkes rejser, at de lukker øjnene? Er Løkke blevet en urørlig “Godfather” på borgen, mens medierne reducerer det hele til historier om klovnebusser og sexisme, fordi det er nemmere at forstå? Accepterer spin om at alle passagererne på bussen er klovne, selvom det tydeligt kun er chaufføren der bestemmer, hvordan bussen skal køre? Dårlig ledelse er aldrig medarbejdernes skyld.
Den her historie handler dog ikke om en bus. Det handler om korruption af den demokratiske proces.
Lige nu ser nogle af vælgerne Løkke som Danmarks Churchill i kampagnedokumentarer på Danmarks største tv-station. Men de historier, der vælter ud af skabet – om mobning, køb af mandater og nu økonomisk svindel – tegner et billede af et parti, der er råddent i fundamentet. Det bør hverken en frysepizza eller et fistbump kunne fjerne. De bortviste og mobbede medarbejdere må føle sig totalt til grin over heltedyrkelsen.
Når de etablerede medier ikke vil, må jeg gøre det, jeg altid har gjort: Dele ordet. Vælgerne må tro og tænke hvad de vil – men skal da kende virkeligheden, så de sætter stemmerne på et oplyst grundlag.
Nedenfor finder du GRATIS links til Zetlands fire artikler. Hvis du vil have sandheden om, hvordan Moderaterne blev drevet bag facaden, så læs dem. Eller endnu bedre: Lyt til dem. Hør stemmerne fra dem, der var der.
Jeg håber og tror, at det parti, jeg selv var med til at skabe, bliver dømt ude. Ikke af mig, men af vælgerne. For den slags magtfuldkommenhed hører ingen steder hjemme i et sundt demokrati.
Læs eller lyt her:
DEL 1:
“42 minutter efter svarede Løkke beroligende at foreningen jo netop meget specifikt ikke var et parti. Med andre ord: regler om at offentliggøre navnene på donationer – ja, de gjaldt slet ikke”.
https://www.zetland.dk/historie/sal9Jsyv-aekdaa3R-bccca
DEL 2:
““Det er interessant at se, at de er meget forhippede på at omgå partistøttereglerne i forhold til, at der skal sættes navn på, når beløbet er højt, men til gengæld ikke har styr på reglerne omkring indsamlinger,” siger Karina Kosiara-Pedersen.”
https://www.zetland.dk/historie/sVQfOpsJ-aekdaa3R-492d3
DEL 3:
“Det viser for mig, hvor determineret Moderaterne er for, at der skal være så lidt gennemsigtighed i pengestrømmene til partiet, som overhovedet muligt. Altså at man er villig til at indrette sin partistruktur efter, at der skal skabes lukkethed.”, siger Transparency International Danmark.
https://www.zetland.dk/historie/sjyw81iY-aekdaa3R-b8e57
DEL 4:
“Jeg må bare sige, at jeg tror, at du tror, du ved noget. Jeg er ikke sikker på, at alt, hvad du tror, du ved, er korrekt”, udtaler formanden for foreningen. Men det, jeg troede, jeg vidste, var korrekt. Et døgn senere bekræftede Skovbølling det selv:
Dén forening, som udenrigsminister Løkke har stiftet og brugt til at samle millioner ind, er nu meldt til politiet”.
https://www.zetland.dk/historie/sCVTgN1A-aekdaa3R-6ec4a
Vil du have Søeforklaringer i indbakken?
