“NAK HAM FOR HELVEDE BENJAMIN!”

Jeppe SøeSøeforklaringer9 kommentarer

nak ham benjamin from Mediehuset Ørenlyd on Vimeo.

Benjamin er 8 år og spiller fodbold på et plan, der ikke er værd at skrive hjem om. Det mener Benjamins far åbenbart heller ikke. Han har råbt under hele kampen, som om hans søn var den nye Messi, der havde en dårlig dag og nemt kunne tales op. Det kan Benjamin bare ikke. Benjamin er ikke skabt til fodbold. Han ligner mere en, der kunne være god til klaver.

Benjamins far har med sikkerhed selv spillet fodbold. Det er ret tydeligt. Men også tydeligt, at den tid ligger 30 år og kilo tilbage i tiden. “SÅ TAG HAM DA FOR HELVEDE”, råber kæmpen. Jeg forestiller mig, at Benjamins far aldrig rigtigt nåede længere end sandkasseholdet. Og det har nok været en skuffelse for hans egen far, der med sikkerhed havde sæsonkort til Aalborg stadion og slæbte ham med og fortalte taktik, mens sønnike voksede og voksede. Og voksede fra fodbold. Den skuffelse skal nu gå ud over Benjamin. Og knægten ser ikke ud til at have styrken til at bryde den sociale arv.

Jeg er selv ret ny i sport. Personligt har jeg ikke rørt mig siden 1985, hvor jeg løb efter en bus. Mindst 300 meter, indtil den stoppede. Da jeg kom ind i bussen og ikke kunne få vejret fra Uldum til Vejle besluttede jeg, at det skulle være sidste gang. Nu er jeg så begyndt til fodbold. Ikke på banen selvfølgelig, men som fodboldfar på Nørholm IF Bjørn. Det var min søn, som Benjamins far mente han skulle vælte. Det forstår jeg ikke. Malthe er også klaverdreng og dribler mest for samværets skyld. Han er ikke væsentlig at vælte, men mere en god kammerat. Det mener Benjamins far ikke. Alle skal væltes. Vind eller stuearrest.

JUBEL PÅ KOMMANDO

Vi står en del forældre. Kun to følger reelt kampen. Resten af os kan ikke helt svare på, hvad der egentlig står. Det kunne være 16-3 uden at vi anede det. Vi har en hyggelig tid på sidelinjen og helt uden at aftale det, skiftes vi til at holde øje, og når en af vores scorer, jubler vi højt i kor, som om vi anede hvad der foregik. Jeg får ikke rigtigt lov at være den, der holder øje længere. Selv når jeg koncentrerer mig, kan jeg finde på pludselig at juble, når de andre scorer – og den alarm tricker jo så hele jubelflokken, som jeg leder i fordærv, så de hepper på de forkerte. Så nu har jeg ikke rigtigt vagten alene. Igen ikke noget vi aftaler, men der er altid en anden forælder der holder øje sammen med mig.

Læs også:  GODT MED KNALD I LÅGET! - Shu-Bi-Dua the musical

Jeg har en termokop med kaffe i lommen. Ekstra sokker på. Og en paraply. Man skulle nødigt ligne en sporty far. Lige det tror jeg Benjamins far er enig i. Han gør sig heller ikke umage på den front. “HVAD LAVER DU. KOM DOG HURTIGT HJEM FOR FANDEN”. Jeg vil også gerne hurtigt hjem.

Det startede egentlig med en ugentlig hyggetur til fodbold – men sekundet efter tonser vi rundt til kamp efter kamp, hvor vi skal møde en række små landsbyer, jeg ikke anede eksisterede. Men de har alle et IF foran. Og en far som Benjamins.

FAR I CROCS OG BARE TÆER

“DU ER JO BLIND”, råber Benjamins far. Jeg synes pludselig det giver mening, at Benjamin ikke helt kan finde ud af, hvilken ende eget mål er. Det er jo klart, hvis knægten er blind. Men det var åbenbart dommeren, der havde overset noget væsentligt. Det havde vi andre også. Måske fordi jeg havde vagten.

Dommeren går ud til Benjamins far og siger stille og venskabeligt, at de bare er børn. Det mener farmand ikke de er. Hvorfor kan fædre ikke få direkte rødt?

Benjamin har alt det rigtige udstyr på. Hans sko er Nike, sikkert dem med indbygget bluetooth så de kan kommunikere med din telefon. På dem måde må en GPS jo kunne danne streger på et kort, hvor Benjamin har løbet på banen, så far kan gennemgå løbeteknikken med sønnike når de kommer hjem. Mens andre børn ser disney sjov. Tøjet er hummel og slet ikke snavset. Benskinner stråler i solen. Helt nye.

Det har kostet en bondegård at klæde Benjamin rigtigt på som Messi. Til gengæld har de sparet en del på fars tøj. Crocs og bare tæer. Jeg siger ikke det ser sølle ud, men det gør det. Joggingbukser er møg rart at have på. Derhjemme. Og skal man ud med dem, bør man sikre sig at elastikken ikke er mørnet og afslører lidt for store dele af bagdelen. Det klæder ikke ret mange. T-shirt sort med påskriften “i like brun sovs”. Helt unødvendigt tryk, da teksten afslører det allerede. Det er strukket så voldsomt, at skal gå rundt om ham for at få alle ordene med. Det kontanthjælpsloft forskønner ikke landet. Skægstubbe lidt længere end de er, når de er trimmet – og hår som med sikkerhed har været inspiration for Beatles da de skrev “let it be”. Jeg siger ikke han er grim. Det er ikke min opgave at dømme andres udseende, når vi har Uffe Burchard. Men jeg tænker det. Og har ret.

Læs også:  Anders Foghs videoer

PØLSERNE ER ENORME

Dommeren fløjter kampen af. “Hvem vandt?”, spørger nogle af drengene på vores hold. De har åbenbart heller ikke holdt øje og det er ret pinligt at måtte bede dem høre dommeren ad. Det var ikke sket for Island.

Nørholm vandt, oplyste dommeren efter at have set i notesbogen. Pis…! Det betyder at de går videre og skal spille to kampe mere senere den eftermiddag. Så gik den lørdag. Og det regner. Benjamins far er på vej op mod bilen med Benjamin. Han pakkede allerede sammen inden slutfløjtet. Hans hænder viser en masse fakter i luften om en strategi, som Benjamin fatter nada af. Men det er tydeligt, at farmand kunne blive en fantastisk afløser for Morten Olsen.

Vi er på vej til grillen. De har de der tykke pølser på grill, som man normalt kun kan få på store kræmmermarkeder. Det er det bedste ved sport. Pølserne. Med ekstra sennep.

GULD I SIGTE

Vi prøver febrilsk at hente en app hjem, der hedder “holdsport”. Siden Malthe’s indmeldelse i klubben har vi fået utallige mails fra holdsport.dk om, hvornår Malthe skal træne og spille kampe. Jeg hører mere fra holdsport end fra alle mine venner tilsammen – og den er tæt på at slå forældrenes mareridt “forældreintra”. Til gengæld Fungerer den.

Vi skal spille mod endnu en landsby jeg ikke troede fandtes. Stillingen er tæt. Vinder vi den kamp, får holdet en medalje – og da Malthe kun har været til fodbold tre gange inden denne turnering, synes jeg at det ville være en fin start på en karriere. “KOM SÅ. VÆLT HAM FOR HELVEDE MALTHE. VÆLT HAM”.

Del med dine venner:

9 kommentarer til ““NAK HAM FOR HELVEDE BENJAMIN!””

  1. For hulen hvor morsomt hvis det ikke var så tragikomisk. Jeg vil dog lige sige at man sagtens kan spille fodbold og klaver på samme tid. Mine drenge var fodbold drenge og spillede violin. Min ældste blev dog på et tidspunkt bedt om ikke at lave vilde ting dagene Før en koncert. Efter han grundet finger skader havde misset tre koncerter. Min yngste stod altid i mål. Shit han blev fornærmet som 21 årig da jeg kom til at give udtryk for han stod i mål fordi han ikke var så god på banen. Øhhh nej. Han havde Været en meget dygtig målmand. Det var seriøst aldrig gået op for mig. Fodboldkampe var altid hyggelig voksensammemkomst. Træner bliver jo nødt til at bide i den sure fodbold og konfrontere faderen. Det stresser jo alle.

    1. Det skal også bare tages med et smil. Klaverfingre kan godt holde om en bold. Men man må jo nok vælge vej, hvis man vil være en fodboldens Messi. Eller en klaverets Claudio Arrau for den sags skyld…

  2. Smil og genkendelse her fra morgenen af – ville dog have været dejligt , hvis du med din fantastiske evne til at formulere dig, også havde fået indflettet, at nogengange har skrigehovedet på sidelinjen mærketøj og laksko på!

  3. Helt igennem fantastisk læsning Jeppe 🙂

    Da jeg voksede op, var jeg god til at løbe stærkt, hvilket var rigtig godt når man også var ( og stadig er ) boldmongol 😀
    Det betød at fodbold – bestemt ikke stod på min ønskeliste over ting jeg MÅTTE se, eller deltage i.

    Forestil dig så min nærmest fortvivlede paniske reaktion, da min datter som 8-9 årig ser på hendes store helt – Farmand, og proklamerer at hun vil spille fodbold, og tæve drengene.

    Så må man jo komme ind i kampen – og finde ud af, hvorfor alle spillerne ikke bare kan få en bold hver, men absolut SKAL slås om den SAMME bold.. 😀

    Her, knap 10 år senere, har datteren været inde over både U16 og U17 landsholdet og er førstekeeper i en af landets bedste klubber, i landets bedste række.
    Og Faderen – ja han har været holdleder i en årrække, hvilket er det man kan bidrage med – når man er vokset op som hurtigløber og boldmongol :o) LOL.

    Min pointe er, at man skal støtte sine børn på deres præmisser, og ikke forsøge at udleve egne sportsdrømme, via dem.

    Børn skal synes det er sjovt at dyrke sport, for i sidste ende, bliver det lysten der driver dem til træning 5-6 gange om ugen. Det er lysten der gør, at de melder fra til fester, fordi de skal spille kamp i weekenden – i den anden ende af landet, og det er også lysten der gør at både kage, slik og øl er noget man mest kun kigger efter 🙂

    Jeg har en datter som er stædig som få. En datter der har brækket næsen efter et spark i hovedet ( hun spillede kampen færdig ), og som har brækket armen under træning ( bolden gik IKKE ind :D).
    Det var lysten der drev indsatsen for at komme tilbage.

    Jeg har en søn der OGSÅ spiller fodbold, og som er super stolt af søster. En søn der bare gerne vil have lov til at spille hyggebold 😀
    Når han kommer hjem efter kamp, spørger vi derfor altid som det første, om det var sjovt, og om han var tilfreds med sin egen indsats.
    Her i huset forventer vi nemlig ikke, at man vinder, men at man gør sit bedste og har det fedt 😀

    Jeg har OGSÅ oplevet de forældre der ikke helt har forstået budskabet. Jeg er som linjedommer sågar blevet truet med tæsk, af en utilfreds far, som iøvrigt, falder 100% ind under din beskrivelse af Benjamins far 😀

    Og ja :o) det koster mange timer på sidelinjen, i alt slags vejr og på alle årstider ( pokker stå i kunstbaner – lol).
    Jeg har drukket flere hektoliter af sort kaffe, taget 100.000 vis af billeder, spist en million småkager, og skrællet 2 mio æbler til pausefrugt- mindst :D.

    Jeg har gjort det med glæde, fordi jeg har kunne se glæden og lysten hos mine børn.
    Og igen – når jeg nu er boldmongol – så kan jeg jo altid løbe stærkt, og måske kan andre få glæde af den egenskab i stedet 😀

    /Jannik

  4. fatter ik en brik !! hva mener du egentlig ? hva er der i vejen med mine joggingbukser ? så mørnede er de al´så heller ik, og ” man sagtens kan spille fodbold og klaver på samme tid. ” .. NEJ det er sku´ BENENE der skal trænes, også selv om han kun er 5 år, så der ik tid til fingerspil, det er for tøser … KOM SÅ JOSH, NAK HAM 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.