Nibe Festival 30. år

Jeppe SøeSøeforklaringerSkriv en kommentar

Man bliver i så dejligt humør, selv på afstand, når nattens stilhed brydes af lyden af liv.

Nørholm er på denne tid normalt helt stille. Kun vinden i træerne eller en ensom kat på jagt efter mus bryder med mellemrum den totalt tavse nat.

Men ikke i nat.

I det fjerne høres en rumlen. Som torden. Men ret taktfast torden. Rytmisk rumlen.

Det er lyden af stortromme og bas fra enorme højttalere, der lige nu spreder musik fra Magtens Korridorer udover 10.000 ellevilde festklædte mennesker i en skov godt 10 kilometer væk.

Der er – for 30. gang – Nibe Festival.

Dette fantastiske område, disse fantastiske mennesker, denne fantastiske velsmurte maskine kører igen.

Folkene bag startede for 30 år siden på en blokvogn i den gamle fjordby – og voksede år for år dygtigt og målrettet. Uden i starten at kende målet. Men med vished om, at folk skulle ha det bedste. Det har de fået år efter år. Og den besked bredte sig, så festivalen nu har vokset sig så stor, at man må regne med den. Og skal regne med den.

De fleste medier er i Roskilde. Det er også der flertallet er. Og dermed måske læserne. Men i den ensidighed glipper de hurtigt de mange små historier, om store bedrifter andre steder i landet. En af de historier gemmer sig i Nibe, der har forstået og formået at kombinere hyggen fra Midtfyn og Skagen med vildskaben fra Roskilde i en skov, der er mindst ligeså smuk som den, der kaldes Danmarks smukkeste.

Og de har gjort det i 30 år. Græsrødder er blevet til professionelle. Festen er flyttet fra blokvogn til 5 store scener. Plus det løse.

Læs også:  Jomfru Maria med hygiejnebind

Jeg havde 9 år som konferencier på festivalens store scene. 9 herlige år med et publikum som altid var med på festen. Altid var opmærksom på hinanden, fordi den bedste fest opstår i fællesskabet. Og altid forstod, at en festival er en organisme, hvor publikum skal være medspillere.

Her på afstand sidder jeg og skriver på en opgave, der gør at Nibe må vente et par dage endnu med at blive besøgt. Men når jeg lukker øjnene og lytter til den rytmiske torden i natten, vipper min fod og jeg mærker varmen fra de 10.000 kroppe, der som en stor sammensmeltet masse er på fælles skovtur. Som vanligt hånd i hånd… med hinanden.

Tillykke Nibe med de 30 år.
Vi ses om lidt… igen og igen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.