Torben Steno har åbenlyst forestået grundtanken i det, som Lars og jeg åbnede i januar 2021. Er det en form, der giver smæk for skillingen? Nej, nuancer er der ikke hurtigt salg i. Men derfor kan man godt insistere på dem – og det har vi gjort fra start. Det bliver vi ved med, koste hvad det vil. Der må være et vælgerkorps, som læser overskrifter men OGSÅ trykker på “Læs mere”. Et demokrati uden nuancer og reflektion er i hvertfald ikke sundt. Nu ryster vi posen…
Steno: “Om det bliver Pape, Ellemann eller Frederiksen, der indtager statsministerposten, er for mig ret ligegyldigt. Der bliver næppe afgørende forskel på, hvad de kan få flertal for. Blåt eller rødt er også ret ligegyldigt. Jeg foretrækker en helt farveløs politik. Det er der kun et parti, der bryster sig af. Det får Lars Løkke endnu ikke mange points for i meningsmålingerne. Heller ikke hos pressekorpset, der har svært ved at holde ud, at den tidligere statsminister insisterer på at tale politik.
Løkke har den uhørte frækhed at forsøge at adressere de kolossale samfundsproblemer, der skal findes løsninger på, fremfor at spille velvilligt med den politiske sportsjournalistiks navnelege. Han tillader sig endda at eksponere sin irritation over den del af pressen, der stædigt tror, deres personfikserede dagsorden er det, de mange frustrerede og magtesløse vil have. Det kan jeg godt lide.”
https://www.berlingske.dk/kommentatorer/i-farveloese-loekkeland-kommer-de-utaalelige-ikke-i-regering
Vil du have Søeforklaringer i indbakken?






