Verden er vågnet til lyden af en ny platform der skal lære os at være tændte uden at brænde ud. Mens ministeriet lancerer digitale dannelsesprincipper, sidder vi andre fast i en malstrøm af algoritmer og angst for hvad fremtiden bringer.
Den velsignede tændknap og den glemte sluk-instruktion
Undervisningsministeriet har netop begavet os med platformen “ON”. Det lyder som noget fra en science fiction-film fra firserne hvor robotterne overtager magten men gør det med et smil og en pædagogisk vejledning. Formålet er smukt. Vi skal lære børnene og de unge at begå sig i den digitale skærsild uden at miste deres sjæl eller deres gode humør. Platformen er skabt uden indblanding fra os, der er begejstrede for teknologi, sociale medier og AI – men derimod skabt af alle dem, der er konstant bekymrede. Det er ret tydeligt på indholdet, som jeg ikke spår vil ændre en tøddel hos andre end dem, der allerede er på bekymringernes samtale derhjemme…
Det er dannelse på dåse og det er der kun brug for, fordi vi som samfund har glemt at dannelse ikke er noget man downloader men noget man lever. Vi har i årevis kastet skærme efter problemerne og nu undrer vi os over at to tredjedele af danskerne er bekymrede for børnenes sikkerhed online. Det svarer til at kaste en flok unger ud i Vesterhavet og derefter udgive en pjece om hvordan man undgår at blive våd. Vi er tændte hele tiden men vi har mistet evnen til at mærke efter om vi overhovedet er til stede.
Det er fascinerende hvordan vi har opbygget en verden hvor det at være “offline” betragtes som en form for eksotisk luksus eller et tegn på social deroute. Hvis du ikke har tjekket dine notifikationer inden kaffen er kold er du bagud i det store globale ræs mod bunden af opmærksomhedsøkonomien. Vi taler om digital dannelse som om det er et it-kursus i Excel. Det er det ikke. Det er et spørgsmål om ånd. Det handler om at turde kigge op fra glasset og ind i øjnene på det menneske der sidder overfor. Vi har brug for en teknologi der tjener os og ikke omvendt. Vi skal elske de nye værktøjer og omfavne den kunstige intelligens men vi skal gøre det med en rank ryg og en bevidsthed om at maskinen aldrig kan erstatte den menneskelige varme eller den skæve tanke der opstår i et analogt mellemrum.
Folkemødet i algoritmernes skygge
På Bornholm har de lige pakket teltene sammen efter endnu en omgang Folkemøde hvor AI var det helt store trækplaster. Det var som om alle pludselig havde fået øje på at fremtiden ikke bare er noget der kommer men noget der allerede har overtaget kaffemaskinen. Der blev talt om regulering og etik og om hvordan vi beskytter vores demokratiske samtale mod robotter der kan skrive bedre læserbreve end den gennemsnitlige lokalpolitiker. Men midt i al den teknologiske begejstring glemmer vi ofte at demokratiet ikke lever af algoritmer. Det lever af dannede mennesker der tør tage en diskussion uden at gemme sig bag en skærm. vi er blevet så bange for teknologien at vi glemmer at det er os der har bygget den. Vi opfører os som om vi er ofre for en naturkatastrofe når vi i virkeligheden bare har glemt at sætte grænser for os selv og vores børn.
Det er ikke skærmene der er problemet. Det er vores manglende evne til at fylde tiden med noget der betyder noget når skærmen er slukket. Hvis vi kun har teknologien tilbage fordi vi har smidt ånden og dannelsen over bord så er vi for alvor på spanden. Vi har brug for at genopdage glæden ved den unyttige viden og de lange samtaler der ikke fører til et hurtigt klik eller en deling. Vi skal lære de unge at de er mere end deres data og at deres værdi ikke kan måles i likes. Det kræver at vi voksne går foran og viser at man sagtens kan være et moderne menneske uden at være lænket til en oplader. Vi skal være herrer i eget digitalt hus og det starter med at vi tør indrømme at vi er kommet lidt på afveje.
Den kunstige intelligens er en dårlig barnepige
Vi ser en tendens til at AI skal løse alt fra ensomhed til lektiehjælp. Det er en farlig vej at gå hvis vi tror at en sprogmodel kan erstatte nærværet fra et andet menneske. AI er fantastisk som værktøj til at skabe overblik og effektivisere kedelige processer men den er en elendig vejleder når det kommer til moral og etik. Den har ingen sjæl og den har aldrig prøvet at have kærestesorger eller at mærke suset ved en solopgang. Alligevel overlader vi mere og mere af vores hverdag til systemer der er bygget på statistik og sandsynlighedsberegning. Det er her dannelsen skal stå sin prøve. Vi skal vide hvornår vi skal lytte til maskinen og hvornår vi skal stole på vores egen mavefornemmelse og vores sunde fornuft.
Der er en voksende kløft mellem dem der forstår teknologien og dem der blot bruger den. Det skaber et A- og et B-hold i vores samfund som vi ikke kan være bekendt. Digital dannelse er derfor også et spørgsmål om lighed og om at sikre at alle har muligheden for at gennemskue de mekanismer der styrer vores informationsstrøm. Vi skal ikke bare være forbrugere af tech men kritiske medborgere der tør stille spørgsmål til tech-giganternes magt. Det kræver mod og det kræver at vi insisterer på at mennesket altid skal stå i centrum uanset hvor mange smarte funktioner der bliver rullet ud i næste opdatering. Vi skal bevare vores nysgerrighed men aldrig på bekostning af vores menneskelighed.
Et lille oprør ved morgenbordet
Dannelse er ikke en destination man når, men en proces der aldrig stopper. Det handler om at blive klogere på sig selv og på den verden man er en del af. Hvis vi lader teknologien diktere vores tempo og vores værdier så mister vi forbindelsen til det der gør os til mennesker. Lad os bruge de nye platforme og den smarte teknologi til at blive klogere men lad os aldrig glemme at det vigtigste er det der sker når vi kigger væk fra skærmen. Det er her livet findes og det er her dannelsen for alvor bliver til virkelighed. Det hjælper “ON” ikke spor på. Men det er da nogle sjove små spil og et par bekymrede spørgsmål, der nok har kostet en halv pelikan at få skrevet.
Det er tid til at tage kontrollen tilbage og vise at vi er mere end bare brugere i et digitalt system. Vi er mennesker med ånd og vilje og vi har retten til at være “OFF” når vi har lyst. Det er den ultimative frihed i en verden der aldrig sover.
Hvis du har brug for at få rusket lidt op i dine medarbejdere eller din organisation så de kan finde balancen mellem teknik og menneskelighed så kig forbi mine foredrag på jeppe.dk/foredrag. Der taler vi om alt det der betyder noget når strømmen går.
Dokumentation og inspiration:
- Børns onlinesikkerhed og bekymring: EU Digital Decade Report 2024
- Ministeriets platform “ON”: Sammen om digital dannelse
- Debatten på Folkemødet 2024 om AI: Digitaliseringsstyrelsen
Vil du have Søeforklaringer i indbakken?
