ORDSTYRER OG MODERATOR: Fra Folketingets formandsstol til dit arrangement
Ordstyrer og moderator
Hvis I vil have en erfaren ordstyrer og moderator, der kan holde retning, tempo og ordentlighed uden at være bange for at skære igennem, så er jeg klar.
Foredraget med Jeppe Søe var en kæmpe succes. Jeppe Søe er så gennemført “autentisk”, og vi kan på det varmeste anbefale foredraget, også i en virksomhed som vores med mange forskellige faggrupper/personer.
Jeg har tidligere hørt en masse fordrag, nogle bedre end andre, og jeg må klart sige at Jeppe Søes ligger helt i toppen, det var utrolig lærerigt og samtidig fortæller han med et glimt i øjet, hvilket jeg tit savner ved ellers interessante foredrag.
Jeppe Søe formåede på glimrende vis at fange vores unge mennesker. Humor, alvor og det at han har noget på hjertet blandet i det rette forhold gør, at man kan fange de unge. Jeg oplevede, at Søe fra starten af havde noget han ville fortælle, og gennem foredraget sandede jeg da også, at jeg i høj grad blev klogere på medieverdenen, en verden som vi ellers som almindelige forbrugere ikke forholder os vanvittigt kritisk til.
En ordstyrer er ikke en mikrofonholder
Hvis I leder efter en høflig nikkedukke, der lader tiden sejle og siger “spændende pointe” til alt, så skal I booke en anden. En ordstyrer er ikke sat i verden for at pynte på et program eller uddele taletid som trøstebolsjer. En ordstyrer skal sikre, at samtalen faktisk fører til noget. Det kræver disciplin, journalistisk tæft og modet til at afbryde – også når det er chefen, der taler udenom.
For en debat er ikke bare underholdning med navneskilte. Det er et sted, hvor uenighed skal have form og retning. Hvis ingen holder fast i substansen, dør samtalen i floskler og udenomssnak. Det er der ingen dannelse i. Det er bare tidsspilde forklædt som høflighed. Jeg sørger for, at publikum ikke bliver gidsler i et panel, der helst vil høre sig selv tænke.
Stor erfaring som mødeleder
Jeg taler ikke bare om mødeledelse ud fra en lærebog. Jeg har praktiseret det på det markedspladsen, folkemøder, konferencer og arrangementer over hele landet. Stået på den store rockscene på Nibe Festival som konferencier og på det mindste lille vælgermøde i udkanten. Og som medlem af Folketingets Præsidium og tingsekretær har jeg siddet i formandsstolen i folketingssalen og ledet debatterne mellem landets magthavere. Det er den ultimative skole i at bevare overblikket, kende reglerne og gribe ind med fast hånd, når tonen eller tiden skrider.
Den erfaring tager jeg med ud til jeres konference, vælgermøde eller seminar. Min opgave er enkel: Hold fast i spørgsmålet. Skær igennem, når svaret glider. Jeg bruger gerne humor og kant, men aldrig som staffage. Det er redskaber til at prikke hul på selvhøjtidelighed og tvinge substansen frem. Jeg har været ordstyrer for alt fra Forsvaret og banker til pædagogiske institutioner og landbruget. Uanset emnet er metoden den samme: Vi skal have det levende ord tilbage til hjertet, og det kræver en styring, der tør være besværlig.
Ekspert i mødeledelse, konferencer og debat
Søger du en professionel ordstyrer eller moderator med politisk tyngde? Jeppe Søe tilbyder mødeledelse og fungerer som konferenceleder til både erhvervslivet, organisationer og politiske debatter. Med baggrund som journalist, studievært og tidligere medlem af Folketingets Præsidium får I en moderator, der mestrer krisekommunikation og strategisk kommunikation i praksis.
Hvad enten det gælder et vælgermøde, en paneldebat eller en kompleks workshop, sikrer Jeppe Søe den røde tråd. Han er specialist i at transformere kaos til klarhed og sørger for, at jeres arrangement bliver husket for indholdet frem for tidsplanen. Keywords: Ordstyrer til konferencer, moderator til debatmøde, professionel mødeleder, konferencevært, Christiansborg erfaring, journalistisk ordstyrer, politisk moderator, facilitator til seminar.
Det får I med hjem
- En debat med substans: Ingen får lov at tale udenom. Jeg holder fast i spørgsmålet, indtil vi får et svar, publikum kan bruge til noget.
- Journalistisk skarphed: Jeg bruger min erfaring til at finde de ømme punkter og de vigtige pointer, som panelet måske prøver at glide af på.
- Ro på bagsædet: I kan slippe kontrollen med afviklingen. Jeg styrer tiden, tonen og teknikken i samtalen, så I kan fokusere på jeres gæster.
- En oplevelse af dannelse: En god debat skal gøre os klogere. Jeg sørger for, at vi ikke bare taler til hinanden, men med hinanden.
Praktisk info
- Den grundige samtale: Vi starter altid med en længere samtale, hvor vi forventningsafstemmer, gennemgår programmet og finder ind til de vigtigste dagsordener.
- Indgående forberedelse: Jeg læser op på jeres emne, jeres udfordringer og jeres panel. Jeg møder aldrig op uforberedt.
- Strategisk rådgivning: Som en del af processen sparrer jeg gerne om, hvordan debatten eller konferencen skrues bedst sammen for at ramme målgruppen rent.






