Paven klappet til hvile

Jeppe SøeSøeforklaringerSkriv en kommentar


Det var en smuk oplevelse at se pavens begravelse idag. Det smukke bestod i, at vi en sjælden gang så livet være til stede ved en begravelse. At kunne klappe, huje, hylde og fejre et menneske ud af denne verden er nok den smukkeste afgang man kan få.
Pavens Begravelse var ikke en tårevædet omgang, mindede mere om en rockfestival – og dermed fik den katolske kirke endnu engang ungdommens hjerter til at banke – netop det livssyn den netop afdøde pave har forsøgt at styre vatikanet efter i de seneste år.
Vores egen kirke både kan og skal lære af denne pave.
Stivheden må væk, vi skal gøre plads til klap og hyldst – og stadig holde fast i traditionerne.

Jeg er sikker på, at ungdommen har brug for kirken, men ikke som den er nu. Det virker på de fleste som en sovepude – lidt som at træde ind i en osteklokke – som at besøge et museum, hvor man oplever renesancetiden på egen krop. Kirken skal være mere nutidig, åbne og give plads – mange danske valgmenigheder har givet fri – med stor succes..

Det bedste udvalg Bertel Haarder kunne nedsætte ville være et udvalg, der skal komme med et forslag til kirkelig fornyelse. Der skal ikke sidde en eneste præst eller biskop i udvalget, af frygt for den konservatisme der så kunne ødelægge fornyelsen. Denne rapport kan så drøftes med kirken, der efterfølgende må gå en smule i den rigtige retning.

Noget må der ihvertfald ske, hvis kirken skal overleve. Lige nu virker det som om at kirken nødig vil med ind i fremtiden!

Læs også:  HUN ER KLAR PÅ MIN KROP

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.