PLEJEBO version 2?

Hvad der er op og ned er svært at finde hoved og hale i Jeg dækkede i sin tid plejebo sagen hvor en plejehjems assistent blev tiltalt for 22 drab senere også en læge Historien gik verden rundt Politiet sagde Vi har en god sag og Hun er i vores øjne skyldig Vi dækkede sagen intenst i

Hvad der er op og ned er svært at finde hoved og hale i. Jeg dækkede i sin tid plejebo-sagen, hvor en plejehjems-assistent blev tiltalt for 22 drab, senere også en læge. Historien gik verden rundt. Politiet sagde "Vi har en god sag" og "Hun er i vores øjne skyldig". Vi dækkede sagen intenst i 97 og vi interviewede også hendes kæreste løbende og forsøgte at få den anden side af sagen med. Det endte med pure frifindelse og en forholdsvis lille erstatning.

Jeg har fulgt "den nye sag" om sygeplejersken, der er tiltalt for mord tæt. I dag faldt de sidste ord og voteringen er påbegyndt. Jeg har læst de mange journalisters løbende skriblerier på live-chats fra retten. Det er IKKE det samme som at være der selv, men det forekommer mig som en gentagelse af Plejebo. Beviserne er mere indicier og beskrivelser fra folk, der har set noget eller kender nogle der har set noget. Derudover en række dødsantal for patienter, der dog viser sig at gå op og ned.

Anklagen er voldsom. Anklageren har i retten benyttet ord om tiltalte som "Uvæsen" og "Koldblodig morder", hvilket jo er en anklagers ret – men dog en retorik der tyder mere på, at anklageren forsøger at tale et monster op, end at tale forsvaret ned. Kønt har det ikke været at følge.

På fredag ved vi, hvor den ender. Hvis live-chats har været retvisende, hvad de langt fra altid er, så spår jeg ikke enighed om skyldsspørgsmålet, baseret på de ting der er sagt. Det "gode" ved at følge en sag på afstand er jo, at man ikke får de små ansigtstræk med. En der smiler, rykker sig, ryster på hånden eller lign. Og den slags bør jo netop ikke spille ind, når man tager stilling til sagerne. Uden disse – og med forbehold for at livechats er ekstremt farvede – virker sagen tynd på beviser. Jeg tror på en dom, der vil blive anket nærmest uanset hvem der "vinder".

Læs også:
Kina #10 - Shanghai: Donaldister i 39 grader, en blind massør og den uendelige Lazy River

Forstå mig ret: Jeg håber næsten det er sandt.

Da politiet tabte plejerbo-sagerne – ad to omgange – var det en katastrofe af dimensioner! Jeg har senere talt med den sigtede plejehjems-assistent om, hvad sagen har betydet for hendes liv, både under og efter. Det er uhyggeligt at høre om. Det er reelt en dødsstraf, med mindre man er så ukuelig, som plejehjems-assistenten gudskelov er.

En bruger skrev forleden i en chat om sygeplejersken: "Jeg kender nogle hun arbejder sammen med, der siger hun er en dum so, der har kneppet sig til sit job. Sådan virker hun også. Fy for helvede". Det niveau har en folkedomstol. Også. Og sådan en holdning forsvinder ikke, når retfærdigheden har talt på fredag. Det er svært at blive renset i Danmark.

Så grove anklager skal derfor være nærmest skudsikre, hvilket jeg er klar over at intet er. Med mindre jeg har overset nogle skud, virker det ikke som en sikker sag. Jeg håber inderligt ikke vi er i færd med at lave samme fejl som i 90érne. Sagen der blev kaldt "Danmarkshistoriens største drabssag" endte med at være Danmarkshistoriens største fadæse.

Det "glædelige" er dog at se, hvordan pressen denne gang har været meget mere fair i deres dækning af sagen. Ja nærmest neutrale. Det var de ikke i plejebo-sagen, der også endte med dagbøder til en redaktør. Til gengæld var pressen dengang også oppe imod politiets retorik, der var skråsikker. Også de har denne gang lært noget.

Således alle klogere – eller dummere – imødeser vi fredagens dom.

Læs også:
Kina #5 - Tog: 1.216 km på 4,5 timer og en kop kaffe der ikke rørte sig

DEL TANKERNE….

(foto: Eb.dk)

PLEJEBO version 2?
Hvad der er op og ned er svært at finde hoved og hale i. Jeg dækkede i sin tid plejebo-sagen, hvor en plejehjems-assistent blev tiltalt for 22 drab, senere også

PLEJEBO version 2?
Hvad der er op og ned er svært at finde hoved og hale i. Jeg dækkede i sin tid plejebo-sagen, hvor en plejehjems-assistent blev tiltalt for 22 drab, senere også

Vil du have Søeforklaringer i indbakken?

Scroll to Top

Søeforklaringer direkte i indbakken?

Intet spin, ingen spam, ingen algoritmer. Bare mine tanker om medier, magt og mennesker, når jeg har noget på hjerte.