Putin: DEN LILLE DRENG TABTE OL

Jeppe SøeSøeforklaringerSkriv en kommentar

Alle sabler rasler. EU holder møder, NATO holder møder, FN og USA og alt hvad der kan råbe, råber. Højt.

Det får næppe Putin til at trække sig. Det ligger ikke i nationens styre at bøje sig under pres. Tværtimod vil han næppe vise svaghed nu, hvor han knokler på at genrejse Rusland.

OL er forbi og blev, i forhold til landets image, ikke ligefrem et kærkomment internationalt knus. G8 er ikke længere under forberedelse og Vladimir Putin står nu i vore øjne ret afpillet i en pine, hvor han enten kan vælge at trække sig ud og dermed lægge alle tanker om at fortsætte med at have en befolkning, der kalder sit land for stormagt, fra sig – eller han kan gå i krig og skide på udlandets kritik, få vreden fra store dele af verden men (måske) stå stærkere hos alle de lande der sympatiserer. Og måske egen befolkning, hvoraf mange ønsker stærke ledere og ikke vestlige kopier.

Spørgsmålet er om ikke det allerede er for sent at trække sig. Om ikke sablen er så langt ude af skeden, at nederlaget vil være for pinefuldt at erkende offentligt for sine tætteste samarbejdspartnere og befolkningen.

Rusland og Putin er ikke dumme og uvidende. På trods af alt, så ved de hvad de gør og hvorfor de gør det – og selvfølgelig er de ikke overraskede over verdens reaktion. Det er naivt at tro de sidder med åben mund og polypper. De vidste, at de stillede i et land, med partnerskabsbånd til EU og at nationen betragtes som værende selvstændig.

Læs også:  Jomfru Maria med hygiejnebind

Jeg tror desværre det er et klart signal om, at Rusland vil genskabe sig selv som magtfuld stormagt med egne tanker, egne reaktioner, nationalisme – og eget værd – uden at deltage i vestens kampe. Der er meget mere end “bare” Krim i dette angreb, som jeg tror er uundgåeligt. Tilbageskridt er det med sikkerhed.

Helt naivistisk ser jeg billedet af en lille dreng, der noget så gerne ville elskes og derfor kæmpede for at være som de andre i den populære gruppe. Drengen afholdt OL og deltog i samtaler – men blev drillet for debat om bøsser og ufærdige hoteller. Og blev aldrig helt stueren. Kan man ikke rigtigt få gruppens accept må man jo se på de andre i skolegården, som er udenfor, og vælge at lege med dem. Velvidende, at det nok betyder, at man skifter bås og aldrig kommer til at lege rigtigt med de populære. Og det valg kan man så tage. Så har man da rigtige venner. Selvom det ikke er dem, man regnede med.

Ak hvor jeg håber jeg ikke har ret.

/Søe.

Del med dine venner:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.