Refleksioner over Løkke i medierne

Jeppe SøeSøeforklaringerSkriv en kommentar

Sikke nogle mediedøgn.

Det er tid til reflektion i medierne. Vi har efterhånden fået medier, der synligt laver så mange fejl og etiske brud, at seere og lyttere er begyndt at stå af.

Og det er det værste, der kan ske.

Jeg har holdt 60 årlige foredrag om pressens rolle i samfundet gennem mange år. Grunden den simple, at jeg gerne ser nogle mere saglige medier, der tænker mere på at opfylde en rolle som folkeoplysere, end at se på deres bundlinie. Eller i det mindste balancere bedre mellem de to ting. Som vel ikke behøver være modsat-rettede.

Pressen har en væsentlig rolle, hvis vi skal opretholde demokrati. De skal være vagthunde, så magten holder sig i skindet – på de skal oplyse, ikke bare om hvad der sker – men oplyse, så vi forstår og kan agere demokratisk. De står med andre ord for den folkeoplysning, der er så væsentlig for hele vores fundament.

De seneste 10 år er den teknologiske udvikling eksploderet. Ting er idag mulige i medierne, som vi ikke kunne i gamle dage. Vi sender TV i døgndrift på mange kanaler – aviserne er rykket fra papir til digital, som gør at deres historier ikke længere kæmper på hylden i supermarkedet med de andres forsider – men konstant hvert sekund kræver, at de er skarpe og kommer først.

Hvem twitter først om en sag. Så det er dig, de andre skal citere.

Kampen om at komme først, kombineret med kravet om, at du som journalist leverer nyheder, som er store og markante, gør at pressen begynder at digte.

Der er stor forskel på digtning og løgn. Pressen lyver ikke. Ihvertfald sjældent. Men det er tæt på.

Historier bliver sat stort op, og pumpet kunstigt. En del fakta udelades, så historien står mere klar. Vi får kun den halve sandhed, som helt sikkert gør historien større – men også unuanceret!

Deri ligger problemet. Man kaster nogle af de journalistiske dyder over bord. Man lever ikke på til de presseetiske regler – og man går med historier, som man “i øjeblikket” mener er korrekte. Og er de ikke, går man bodsgang og undskylder. Og går videre.

Vi har for en stor dels vedkommende en presse, der nærmest katolsk laver fejl og går i presselogen til Line Ermlund om søndagen og siger undskyld og taler om, at det må vi gøre bedre. De glemmer så at gøre det.

Læs også:  Prins Henrik er dement

I sidste uge havde vi en etisk funderet Bo Lidegaard, der talte om politikens helt unikke særregler på f.eks. brugen af anonyme kilder. Han lod panelet vide, at der var en helt anden høj etik i de regler, som man skulle leve op til på avisen. Få dage efter er en enkelt anonym kilde hovedhistorie i Politiken og hurtigt hos alle, nemlig den nyhed der serveres som fakta, at “Løkke slukker og lukker i aften. Og peger på Søren Gade, som han har arbejdet på i flere uger”. Vi får med sikkerhed en Bo Lidegaard, der siger i presselogen, at den ikke var god. At det er noget de må tale om, og stramme op på. Og hvad der ellers vil ske i huset internt.

Kan man da slet ikke analysere? Jo, selvfølgelig. Jeg er helt med på at 24 timers TV kræver tomgang. At kampen om at komme først gør, at man går med historier som endnu ikke er færdig-researchet. Svane fra Fyns sagde det fint i går. Præissen er nu, at seerne er inde i maskinrummet og ser os lave nyheder. De er med i skabelsen undervejs.

Problemet er bare, at de fleste vel tror de ser og hører nyheder. De troede ikke de så et dokumentarprogram om, hvordan pressen arbejder – men derimod nyheder skabt af dem, der ved alt allerbedst.

Nu har det lige handlet om Løkke i et par uger. Sidst var det Sass, Thorning, Espersen, Frederiksen og hvad de alle hedder. Og det var Se&Hør historier, som var ulovligt produceret, men blev citeret uden kildekritiske øjne af samtlige andre medier, hvis historien var god. Vi strammer historierne, for at sælge dem. Vi udelader væsentlige ting fra historien, som bare kaldes baggrund, og trækker den interessante linje ud, der sælger bedst, men egentlig beskriver virkeligheden dårligst. Vi hopper med på spin, ukritisk, fordi historien ofte er god – og når virkeligheden ændrer sig, fokuserer vi på, hvor spændende det er, at spin bruges til at snyde medierne og hvor snedig og løgnagtig politik dog er blevet.

Jeg tror ikke medierne ændrer sig. Jeg tror vi har fundet en form, som bliver den vi holder os til. Det er denne slags medier der er penge i – fordi det reelt er den slags medier, vi gerne vil have. Vi vil se folk svede, vi vil sidde i stolen og dømme politikere inde og ude minut for minut, som var de med i Vild med dans. Og vi ønsker, at kommentatorer i dansk politik skal agere dommere, som sidder med kort og viser et tal, som dømmer politikerens trin på gulvet hvert minut. Kunne vi, ville vi også sende SMS for at stemme ind og ud.

Læs også:  Morgentanker med barn om valg

At dette reelt er, hvad seerne vil ha, giver medierne et større ansvar end nogensinde. I har nemlig nogle helt klare krav hængende, som er dem vi alle giver jer støtte til at udføre. I skal være en væsentlig del af den demokratiske proces og af folkeoplysningen. Og det er det krav, i skal leve op til – samtidig med, at vi (for manges vedkommende, viser seertal) åbenbart giver op i sofaen og bare gerne vil underholdes.

Når en sag er stor, som hele dækningen af Venstres enorme kollaps er, så ser vi altid bagefter meget koncentreret på pressen rolle i netop DEN sag. I de udsendelser jeg har medvirket i, har koceptet været “nu handler det kun om Løkke sagen” eller “Nu skal fokus være på kun i går”. Det betyder, at sagerne kommer til at ligne nogle enkeltsager af fejl, der kan forklares. Jeg savner, at vi netop IKKE fokuserer på en enkelt dag eller en enkelt historie – men flyver op og ser på det samlede mediebillede. Det er stort – og vil tage mere tid – men dog tror jeg det vil vise, at der er noget galt overalt – og at danskerne har indset det. Troværdigheden lider generelt, selvom vi ser med på nyhederne. Vi ryster ikke kun på hovedet af det, nyheden handler om, men også af journalisterne, som valgte at gøre historien til nyhed.

I medierne bliver vi nødt til at se på os selv mere indgående end tidligere, at finde ud af at balancere nyhederne i en limbo mellem Vild med dans og væsentlighed. Og der er barren sat for lavt!

De fleste redaktører siger, at de laver det, som seerne vil ha.
Jeg tror kun seerne ser med, fordi de ikke har andet valg.

/Søe

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.