ROD I GRÆNSELAND

Jeppe SøeSøeforklaringerSkriv en kommentar


Alle taler om det… og i de kommende uger bliver det kun mere ulideligt.
Alle grænser skal nedbrydes, vi går fra små til store kommuner. Amterne forsvinder og de kolossale regioner tager over. Det vil dog aldrig blive et folkeligt skifte. Der findes stadig folk, der holder fast i de gamle sognegrænser og man vil mange steder møde en hel generation, der ikke kunne drømme om at deltage i nabosognets tiltag.
– Vi ved, hvor vi har rod – selvom det hele roder.

Med de små kommuner og amter, havde vi et overskueligt tilhørsforhold. En lille køretur og det berømte blå skilt markerede, at nu var du ovre hos en anden borgmester. Derfor har folk haft en lokal fornemmelse af, hvor de hører til. Snart er den verden fortid, som de gamle sognegrænser skal vi vende os til nye streger i sandet.

De nye streger er dog så langt fra hinanden, at kommunerne bliver til amter og regionerne bliver til lande. Reelt betyder det, at borgere ikke længere føler at de “hører hjemme” i en kommune. Politikerne går meget op i de nye administrative streger, primært fordi de kan miste deres fine plads i byrådssalen – men på borgerniveau er der ikke den store interesse. Interessen går primært på, om “vores by får et ben til jorden i det nye samarbejde” og selv politikerne danser efter den fløjte. Generelt er det ikke den bedste indgangsvinkel til et ægteskab, at man tænker på sig selv og sin egen position. Man må kaste sig ud i kærligheden og regne med, at partneren vil være sammen til døden skiller. Krav inden vielsen giver et dødsdømt ægteskab.

Læs også:  VED DU IKKE HVAD DU SKAL STEMME?

Men det er ikke et almindeligt ægteskab, baseret på kærlighed og vilje. Nærmere et tvangsægteskab. Derfor er det klart, at man bliver mere lokal i den debat – ligesom vi nærmest bliver nationalister, når folk taler om en union. Pludselig betyder dansk kultur og folkedans en masse, mens vi guffer en menu fra McDonalds.

Ingen kan overskue en kommune så stor. Ingen i Esbjerg vil føle regionsnærhed med folk i Nyborg. Sandheden omkring det store er, at det får folk til at tænke småt. Vi er fremover ikke længere borgere i en kommune eller et område, men i en by. Det nære får større betydning, når det store bliver uoverskueligt stort.

At politikere sætter nye streger i sandkassen er altså ikke en folkelig vækkelse. Vi føler ikke stregerne i hjertet og lader os ikke påvirke af den. Folket indgår aldrig ægteskab uden kærlighed, mens politikerne mere ser på bundlinien af et regnskab. Folkelighedens magt vil sikkert vise sig på valgdagen, hvor det som i EU vil vise sig at være politikernes projekt. Det er jo tankevækkende, at vi skal stemme politikere ind – men ikke får lov at vælge, om vi i det hele taget synes sammenlægningerne er en god ide? Burde vi ikke tage en lille folkeafstemning om den sag først – eller ved samme lejlighed?

Reelt er jeg dog ret ligeglad hvor grænserne går. Jeg bor i Ribe, elsker oplandet med Esbjerg og Bramming og det vil ikke ændre sig en tøddel. Betydningen af grænserne kommer dog snigende, når medierne fejlagtigt tror, at politikernes små aktiviteter er folkelige. Når Dagbladet Jyske Vestkysten f.eks. laver sektionerne om efter stregerne i sandet. I mine øjne har Jyske VestKysten her lavet en farlig fejl, der kan koste avisen den fine placering i lokalsamfundet der er opbygget gennem mange år.

Læs også:  STATEN FORGRIBER SIG PÅ MIT BARN

Avisen har netop samlet stoffet efter de nye streger i den tro, at folk gider følge med i den store verden. Det betyder reelt, at vi i Ribe har mistet lokalsider og at ordet Ribe er blevet til en side et sted, man skal lede efter. Der står Esbjerg alle steder, og Ribe er med småt. Esbjerg er en skøn by, men jeg vil så gerne også følge med i Ribe og betragte Jyske Vestkysten som lokal – men det er blevet noget af et bladrearbejde. Udover dette er der et politisk problem i den vægtning, da det netop er det befolkningen frygter. At de store løber med det hele og de små bliver en bisætning på side 34. Jyske VestKysten bliver her et skræmmebillede på fremtidens landkort.

At Jyske VestKysten ikke længere betragter byer som byer, men istedet kommende kommuner som sektioner fjerner den daglige avis fra vores lokale bevidsthed. Når der ikke står Ribe på forsiden, er forskellen på Jyske Vestkysten og Politiken ikke længere så stor – og så er konkurrencefordelen ved at være lokal forsvundet. Til gengæld vil lokalaviserne få en storhedstid fremover. Det at være f.eks. RIBE UGEAVIS bliver et fortrin, når man er eneste medie, der har bynavnet på forsiden.

Mit bedste råd til medierne er, at de lader politikerprojekter blive på rådhuset og istedet laver aviser efter den folkelige tankegang.
Tvangsægteskaber kan vi tvinges til fra hovedstaden på politisk plan, men at betale abonnement for et uønsket ægteskab giver lyst til skilsmisse.

/Søe

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.