ROYALE CHOKBØLGER

Jeppe SøeSøeforklaringerSkriv en kommentar

CHOKMÅLING kalder BT en historie om, at danskerne ikke synes Alexandra skal have 2,1 millioner årligt af staten.

Lad mig sige det klart: Jeg er ikke mega chokeret. Jeg synes BT mangler at fortælle, hvori dette chok består. Hvem er det, der er så chokeret? Er det hele det Berlingske hus? Er det redaktøren, redaktionen, dørmanden?

CHOKMÅLING kræver i min verden, at det er en kæmpe ændring i forhold til tidligere. Altså hvis feks Konservative kom på 10%, eller hvis 75% pludselig gik ind for dødsstraf. Uden sammenligning i øvrigt.

At være i chok over noget, er jo en ubehagelig og alvorlig tilstand – og jeg føler med de ansatte på BT. Men jeg er både “rystet i min grundvold” og “totalt nedslået” over at opdage, at folkene på BT er så langt fra virkeligheden, at de chokeres over den, når de får den præsenteret på et regneark. I deres egen artikel har de en såkaldt ekspert med, som siger, at han ikke er spor overrasket! Derfor kan han selvfølgelig godt være chokeret?!

CHOKKET VIL FORTAGE SIG!
Vi taler jo ikke om kongehuset, men om en kvinde der engang havde prinsen og det halve kongerige – men nu kun har en lydmand og en belånt villagrund. Selv blandt de meget royale, som jeg absolut hører til, er det svært at se, hvorfor hun behøver mere end hun får af sin exmand. Hun har ingen pligter at udføre for mig, men jeg skal betale alligevel. Det er jeg ikke i chok over, at andre også mener er lidt småsvært, at få forklaret en sælger af Hus Forbi.

Læs også:  Opstandelse

Kongehuset er stort set dagligt til debat. Denne tråd vil sikkert også indeholde mange ord, der ønsker at lukke lortet. Selv er jeg ret glad for de mange historiske ting vi bevarer. Om det er stenøkser på Nationalmuseet, harmonikaer på museet i Brovst eller kongehuset. Alle er de benzin på den sammenhængskraft, der gør os til et folk. Eller blot viser os, at der også var noget før vi kom! Om man kan lide kongehus eller ej, så har det tydeligt en effekt på os, at dronningen taler lidt donner nytårsaften. Når der er fødsel, dåb, bryllup og jubilæum sidder rekordmange og ser det på TV. Da jeg er ganske lidt interesseret i kjoler, vælger jeg dog den slags fra – men jeg står gerne op når majestæten taler.

For en måneds tid siden sejlede Dannebrog ind i Aalborg Havn. Min Malthe på 6 år var med børnehaven inde og flage og vinke. Se eventyret udspille sig lige foran hans ansigt. Og han lyste og glædede sig over at være der. Hvorfor han glædede sig er svært at finde ord på. Men jeg gætter på, at det netop er hvad det er: noget ubeskriveligt der er i os, når vi ser det fortryllende eventyrland som Danmark OGSÅ er. Der sker altså et eller andet. Hos de fleste. Når de ser en guldkaret med gamle mennesker der vinker.

Men derfra og så til at sponsorere en kvinde på livstid, fordi hun engang var forelsket i en mand i Møgeltønder… der er langt.

Eventyret betaler jeg meget gerne for. Men tidligere skuespillere i forestillingen må finde nye roller. Hvor chokerende det så end må føles.

Læs også:  SPIONEN I SUPER BRUGSEN

Gud bevare…

Del med dine venner:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.