Så er der endelig valg!

Tusinder af danskere har de sidste mange uger været i en udmattende valgkamp på ord og holdninger Det er hårdt arbejde at komme indenfor i varmen og få stemmer nok til at lave den forandring man står forI har alle mødt modstand og medvind Folk der er stoppet op for ay få en folder eller

Tusinder af danskere har de sidste mange uger været i en udmattende valgkamp på ord og holdninger. Det er hårdt arbejde at komme indenfor i varmen og få stemmer nok til at lave den forandring man står for.
I har alle mødt modstand og medvind. Folk, der er stoppet op for ay få en folder eller en snak. Og folk der er gået hurtigt forbi, måske endda med en sur bemærkning på vejen videre. Nogle har været forsidestof i aviserne, der har ledt efter hår i suppen så tilpas store, at man kunne tvinge en landsdækkende historie ud af det lokale. Andre har kæmpet for at få et ord indført eller sukket efter omtale. I har mistet kræfterne og modet undervejs, men genfundet det i fællesskaber eller netop ved en god bemærkning fra nogle tæt på. I har knoklet røven ud af bukserne og nu skal slaget endelig stå.

I morgen er det danskernes tur. Nu skal vi ned og sætte krydset. Nogle sætter det ved en velkendt, nogle stemmer bare af ren automatik ved den samme som altid. Nogle har gudhjælpemig lavet en test og tror på svaret – og er klar til at give sin stemme til den, som algoritmen mener passer bedst. Men der er gudskelov også en del, der har lyttet undervejs – og i morgen vælger at give deres stemme til en, de mener taler deres egen sag. Det er i min optik en vild ting at give sin stemme væk, så det er da virkelig om at finde ud af, hvilken mund den skal tilhøre i 4 år.

Læs også:
Schengen, Ceuta og det korthus vi kalder Europas ydre grænser

Jeg elsker valg. Elsker valgkampe. Respekterer hver og en for at ville stille sig til rådighed og knokle for den verden, de virkelig gerne vil have til at blive virkelighed. At disse folk oplever skældsord, nazitegn på plakater, ridser i bilerne og alskens andet er et ekstremt demokratisk problem og det totale forfald! Hvad fanden bilder vi os ind… Jeg er absolut ikke enig med godt og vel 75% af kandidaterne. Men jeg stopper sgu da lige op og taler med dem. Udfordrer dem. Giver et smil og går videre. Demokrati handler om at have respekt for dem, der vil noget andet end dig selv.

Jeg har været ordstyrer på mange vælgermøder over hele landet. Jeg har mødt engagerede mennesker, der står på mål for det de tror på. Jeg har mødt folk, der er så langt fra min egen holdning at man tror det er løgn – men vi har grinet og debatteret i vildskab for hvert vores ståsted. Jeg har oplevet vælgere der hujer og klapper – men desværre også nogle, der forsøgte at buhe for at overdøve dem, de ikke holdt af. Det her skal vi blive bedre til. Både samtalen, respekten og forståelsen af, at vi er forskellige.

I morgen kan du stemme på tusinder af mennesker over hele landet.

Se nu at komme afsted i respekt for demokratiet. Ud af døren, ned og stemme og hjem i varmen.

Stem altid personligt – ikke bare et parti.

Vælg et menneske du gerne vil have ind. Det er dig de skal bestemme over – og gør nu et trygt valg. Vil du ha en ung, en gammel, en kvinde, en mand – så overlad ikke valget til den, som partiet peger på, men send din kandidat i byrådet med personlige stemmer, så de ved og mærker, at der er et bagland. Netop deres eget bagland.

Læs også:
Nu ligger alt i vælgernes hånd

Og måske du også skal gøre, hvad jeg altid gør efter et valg. Jeg ringer eller skriver til den, jeg har stemt på. Og fortæller vedkommende, at jeg har givet ham/hende min stemme. Hvorfor vedkommende har fået den – og at jeg vil holde øje med, om de siger det samme efter valget med min stemme, som de sagde før med deres egen. Ret så mange politikere vil vide, at jeg i den grad lader høre fra mig hvis de svigter!

Godt valg til jer alle.
Og tak fordi I stiller op!

Vil du have Søeforklaringer i indbakken?

Scroll to Top

Søeforklaringer direkte i indbakken?

Intet spin, ingen spam, ingen algoritmer. Bare mine tanker om medier, magt og mennesker, når jeg har noget på hjerte.