Det er altid nemt at dømme forældre og deres måde at være det på. I bilka rystes jeg ofte over tonen til børn der ikke vil stå i kø og nogle gange rystes jeg over børn, der får lov at gå alene rundt sent om aftenen.
Jeg glemmer til at huske på, at jeg ikke kender deres liv og hvad der går forud.
Med ipad og Playstation og computere har jeg det på samme måde. At en forsker maser frem og råber højt om at det pludselig er farligt slemt for børn svarer til at min mormor mente Beatles var farlige at danse til. Det er nærmest en årlig historie vi læser og bliver forargede over. Og det sidder vi så her på Facebook og debatterer inderligt – netop med vennerne. På en ipad.
Sandheden er jo også bare, at der er frihed til forskellighed. Alt kan overdrives. Selv motion. Men finder man grænsen er ipad fantastisk. Mine sønner og min datter måtte selv finde grænsen. Først var de optagede af det og brugte alt for meget tid. Men så stilnede det naturligt af og fandt et sundt leje. Jeg spiller med dem. Har en egen profil i minecraft og monopoly og alt det andet. Vi nyder det og det er super hyggeligt og dejligt.
Når de kommer hjem fra skole har de brug for alt andet end skovtur og legeaftaler og forældre med tilbud om keramik og perleplader. De vil bare ha lidt ro og fred med sig selv. Før var det med Anders And blade eller lign. Nu er det med ipad. I min verden en stor fremgang.
At sætte dem foran en skærm evig og altid er nok en uskik, men det er også en uskik fordomsfuldt at tro, at der ikke er ansvarlige forældre bag, som bevidst har taget beslutninger om op og ned. Vi har. Og det går fint både offline og online 🙂
Vil du have Søeforklaringer i indbakken?
