Hvordan kan man samme dag tvivle på sine evner – og blive bekræftet i dem? Det kan man ved at få børn.
Til morgenmaden viste Villum sin uendelige egne vilje, der betyder at hvis der skal siddes lidt alternativt ved bordet, er det bare noget man gør. “Ned med de fødder” mødes kun med et nutellagrin. Det kommer til at gå helt galt senere i livet! På den anden side er det sidste jeg ønsker, nogle børn, der laver honnør og bare følger enhver ordre. De skal bare kunne argumentere for deres valg! Det kan Malthe og der åbnes ofte for kontraordrer, fordi han med ord beviser bedste intentioner. Den slags kan Villum ganske vist ikke endnu, men som de fleste uden argumenter, vælger han så at reagere med at vise en følelse: Man kan begynde at råbe og skrige og forsvare sig – eller man kan charmere sig tilbage i kampen. Villum vælger charmen. Derfor skal det nok gå.
Andet billede er 15 minutter gammelt. Lige vågnet i barnevognen gør ikke, at der kaldes eller grædes, fordi man gerne vil op – men at man bare lige sætter sig op, folder hænderne og sidder 10 minutter og ser ud på den verden, som han om lidt skal fortsætte med at erobre.
Både fødderne på bordet i kæmpe smil og ønsket om en stille tænksom vækning gør mig varm indeni. Brandvarm! Og derefter gør jeg honnør.
Vil du have Søeforklaringer i indbakken?
