Samarbejde i dansk politik: JA TAK!

Jeppe SøeSøeforklaringerSkriv en kommentar

“På centrale politikområder har Det Radikale helt andre holdninger end de Konservative”, siger Helge Adam Møller i forbindelse med, at TV2/Lorry har fundet frem til, at store dele af det konservative bagland hellere vil samarbejde med De radikale end Danke Folkeparti.

Jeg håber så sandelig, at Helge Adam Møller også mener, at Dansk Folkeparti har helt andre holdninger end de konservative. Hvis det er folketingsgruppens fortolkning af konservativ tankegang, at vi ligger tæt på Dansk Folkeparti, så vil jeg hurtigt ud af partiet – eller også skulle vi forsøge en sidste gang, at få de konservative folkevalgte ind på en anden vej.

Bendt bendtsens udmelding er ligeså svag: “Der bliver ikke tale om et KVR samarbejde”, mener han. Den dag var en sorgens dag for mange af os medlemmer af De Konservative. Ikke fordi vi ikke tror på det samarbejde, men fordi Bendt Bendtsen den dag, satte en streg under den politiske linie gruppen har kørt, der både er anonym og nikkedukkeagtig.

De sidste år har jeg opfordret partiet til at se til venstre, finde De radikale. Sammen med dem, fungerer Konservative bedst. Venstres højredrejede, topstyrede, ufolkelige tankegang passer fint med Dansk Folkeparti – men konservative har det traditionelt svært med den slags fastlåste holdninger. Man skal kunne se folkelighed og medmenneskelighed i vores beslutninger. Den nuværende regering har været en skandale for De Konservative. Vi er blevet ligegyldige majonetdukker i andres spil. Vi er tvunget til en politik, der passer ind i krammet hos andre – og har sagt ja, for at bevare taburetter. Baglandet og internt har der været mange diskussioner om retningen, men det overhører taburetterne på tinge. Sandheden er, at den konservative linie styrkes af et Radikalt samarbejde. De trækker os derhen, hvor de fleste gerne vil være. Vi burde kunne trække os selv, men ikke med den ledelse der sidder på Christiansborg. Samtidig bliver Radikale også bedre af at ha Konservative med. Vores erhvervspolitik påvirker deres, og deres medmenneskelighed og kulturelle ståsteder påvirker vores.

Det kræver stor dygtighed indenfor balancekunst at stå ved sine holdninger, samtidig med at man skal beholde status eller position. Den dygtighed har folketingsgruppen ikke. I det hele taget stiller vi med svageste hold, som jeg også har påpeget flere gange. Vi stiller med Brian Mikkelsen, der langsomt udrydder kulturen og erstatter med elite, måler og vejer og glemmer, at kultur er folkets brændstof – ikke de få, der gør det godt – men de mange, der har det godt med at skabe det. Vi har Lene Espersen, der i sin medieliderlighed træder på alt, der er grundlaget for det danske folkestyre, når hun gang på gang griber fat i nogle grundpiller og forsøger dem fjernet i terrorlovgivningens og frygtens navn, uden tanke for at taget snart falder ned.

Læs også:  Grineflip over gemmerne

Vores folkevalgte konservative tager aldrig diskussion i TV, uden konsekvent at nedgøre deres modstandere. Det er ofte set, at politikere i mangel på argumenter vælger den form – men hos de Konservative er det en konsekvent stil. Vi vil ikke se og høre – vi ved bedre – og de andre er dumme. Manglen på argumenter er logisk nok. Vi forsvarer en politik, som vi ikke helt kan føle – men som er os påtvunget af Ventre og Dansk Folkeparti – og så bliver argumentationen falsk. Også derfor er den konservative gruppe fyldt af sager. Stort set alle vore ministre har haft enorme sager hængende over sig. Det er ikke fordi de er uintelligente, men fordi de står og forsvarer en politik, der er dem fjern. Et radikalt samarbejde ville få os på hjemmebane, måske endda Brian Mikkelsen kunne ende med at en blive politiker.

Bendt Bendtsens udmelding kan blive til medlemmers udmelding. Nu må konservative finde ud af, om et konservativt synspunkt er det, der kommer fra tinge, eller det vi burde stå for. Hverken som kandidat eller som menigt medlem har jeg forsvaret folkene vi har sat i taburetterne. Det er mig ganske umuligt – men jeg vil til en hver tid forsvare den konservative tankegang, som netop er skabt til samarbejde med midten i dansk politik. Det er som om folk tror, at konservative vælgere ligger mellem Konservative og Venstre rent politisk. Jeg tror de tager fejl, og undersøgelser viser samme signal.

Konservative vælgere er på midten, med en borgerlig tankegang. Konservative vælgere vil selvfølgelig ha en borgerligt-præget regering, og derfor kunne de ikke drømme om at stemme radikalt, så længe de blindt vælger at pege på Helle Thorning. Nu er spillet frit, og hvis Marianne Jelved vil samarbejde med Konservative, så kunne man forestille sig konservative vælgere, der stemte radikalt, for at tvinge vores svage ledelse til at se den vej.

Læs også:  LORTE KRYBBE MED VERDENS ONDESTE JOMFRU!

Enhver konservativ må ihvertfald overveje deres valg af folk i toppen for tiden. Jeg har siden min indmeldelse kæmpet for et bredere samarbejde med Radikale, nu har Jelved endelig erkendt at Helle og socialdemokraterne er et blålys – og så lukker Bendt Bendtsen døren og Helge siger, vores holdninger er tættere på Dansk Folkeparti end Radikale.
Baglandet må snart råbe højere. Snakken går, men udadtil er vi så frygtelig bange for at sige ledelsen imod. Vi er bange for overskrifterne om “splittelse”, og har været det siden formandsstriden.
Men splittelse er en god ting i Politik. Splittelse er udtryk for, at vi bryder holdninger og bliver stærkere. Politik er holdninger, politik er ikke, at rende rundt og sige som de andre.

Jeg har åbent talt om radikalt samarbejde, har åbent kritiseret Brian Mikkelsen, har åbent forsvaret Christiania som værdifuldt – og de ord kostede mig et kandidatur. Siden er det væltet ind med mails fra partimedlemmer, der er enig med mig, men mente jeg skulle ha ladet være med at sige det, for så var jeg blevet valgt.
– Det er ganske muligt, men så var jeg valgt på en løgn – så var jeg en nikkedukke allerede inden jeg satte benene på tinge. Det ville selvfølgelig gøre, at jeg passede ind fra første dag – men på den anden side, ville jeg få svært ved at leve med mig selv.

Vi må sige vores holdninger åbent og ikke på andres vegne, og at dømme udfra dem jeg mailer og taler med i det konservative bagland, så er Bendt Bendtsen på tynd is med sin udmelding. Han har lov til at mene det – men må finde sig i modsigelse og på at miste opbakning på det. Den modsigelse får han bare ikke, fordi vi klapper hælene i og lader os synke dybere ned i sumpen. Vi skulle jo nødig miste vores taburetter.

Del med dine venner:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.