Savner min far

Jeppe SøeSøeforklaringerSkriv en kommentar

I denne time er det præcist 8 år siden min far døde pludseligt. Jeg husker da jeg fik beskeden, som var det i går. Jeg er aldrig kommet mig over hans fravær – og ønsker det heller ikke. Sorg er for mig ikke en forfærdelig ting, fordi stor sorg jo blot slår fast, hvor mange spor han satte i mig.

Han var ubetinget min allerbedste ven. Den der kendte mig bedst. Forstod mig bedst. Jeg savner at tale med ham. Holde ham i hånden. Suge hans store viden til mig eller bare sidde stille og grine af en film.

Den del er forbi.

Det dejlige er, at han er her endnu. Ikke som sådan et spøgelse der flyver rundt og snager, dertil tror jeg han har for travlt med at hygge sig på en sky med Grundtvig og Claus Kaas – men det forunderlige er jo, at de døde lever videre i os.

Jeg kan stadig mærke hvordan det er at holde hans hånd. Jeg ved hvad han vil svare mig, hvis jeg er i tvivl. Jeg kan høre ham grine af de samme ting som mig.

Så han er jo lige her i mig, indtil jeg ikke er mere.
Jeg savner ham dog alligevel i en grad der næsten er ubærlig.
Især når klokken slår og årsdagen er en realitet.

Sådan må det være.
Det er en del af livet, at livet ender.
Og en del af enden, at andre gudskelov lever videre efter os.

Godnat Far. Vi ses.

Læs også:  Kina snød i PISA tests

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.