Færre og færre husker stadig den 9. April 1940. Øjenvidnerne falder langsomt fra. Det er op til os andre aldrig at glemme alt det, som vi ikke selv har oplevet og derfor ikke kan forestille os.
Det er noget af en opgave – men den er vigtig. Hos mig er ordene skabt af mine bedsteforældre, der huskede at fortælle og fortælle. Nu skal jeg sige det videre med samme passion for historien – og den indbyggede advarsel om aldrig at tænke, at det aldrig kan ske igen. Det kan det, hvis vi glemmer, at det er sket før. Så ser vi det ikke komme. Ligesom det skete dengang for 77 år siden. Derfor: SIG DET VIDERE…
Der var engang, hvor vi i Danmark diskuterede store ting. Vi diskuterede velfærdsstatens overlevelse. Vi diskuterede storebæltsbroer og dannelse. Vi diskuterede, hvordan vi kunne være…
De store kommercielle fitnesscentre er ikke bare træningscentre. De er moderne ungdomsklubber, men uden hverken pædagoger, billardborde eller den mindste antydning af øjenkontakt. Det er…
