Mellemrum

Jeg oplever, at vi langsomt er ved at indrette samfundet efter den tanke, at et barn først er sikkert, når en voksen har fjernet alle muligheder for at gøre noget

Jeg har holdt foredrag om Grundtvig i folkeskoler og på gymnasier. Jeg har set det øjeblik, hvor en elev opdager, at en gammel tekst ikke er gammel på den måde,

Der sidder en ung mand på en café med en computer, der lignede et NASA-kontrolcenter, mens han desperat forsøger at forklare en ven, hvordan man snyder i gymnasiet uden at

Købmanden står bag disken og kigger træt ud på gaden, mens en pose discount-chips rasler i hænderne på en ung fyr, der tøver mellem at betale og bare lade som

Der står tusindvis af mennesker i en spansk eksklave og stirrer på pigtråd, mens de hjemlige politikere skændes om, hvorvidt Marokko gjorde det med vilje. Som om det ændrer på

Man skulle tro, at man havde fred i sit eget hjem. Men nej, det offentlige har lært at flytte ind på stuen uden at betale husleje. I Kolding Kommune fik

Kaffekoppen er lunken, og postkassen bugner af breve fra folk, der har fundet ud af, at verden ikke drejer hurtigt nok af sig selv uden en ny papirstrimmel. I dag

Jeg sad med morgenkaffen og så på bilagene fra sydens sol, mens Europa endnu en gang lignede en flok høns i en storm. Sekstusindvis af mennesker væltede ind over grænsen

Jeg stod ved køkkenvasken i morges og lod det kolde vand løbe. Det rislede ud i glasset, klart, friskt og fuldstændig upåvirket af verdens øvrige ulykker. Men et eller andet

Konvolutten fra det offentlige har den der helt særlige, grålig-trøstesløse nuance af uforanderlig autoritet, som kun systemet kan mestre. Man river den op med en blanding af ærefrygt og nag,

En tilfældig kommentator på nettet mente forleden at vide, at et af mine indlæg var “tydeligt skrevet af AI“. Det er åbenbart den nye universelle dødsdom over folk, der kan

Jeg har efterhånden brugt en anseelig mængde af mit liv på at fortælle amerikanske tech-giganter, at jeg ikke er en bus. Eller en brandhane. Nogle gange er jeg endda blevet

Vi har netop været vidner til en nyhed fra DR, der er så absurd, at man skulle tro, den var skrevet af en satiriker på overarbejde. Men nej, det er

Det starter altid med en drøm om den danske sommer. Du ser dig selv glide gennem det bakkede landskab, mens airconditionen summer diskret, og en kold kildevand venter i tasken.

Der findes en mand i nærheden af Videbæk, som har gjort noget utilgiveligt. Han har ladet vinden blæse. Han har faktisk ladet den blæse så meget, at hans lille husstandsvindmølle

Der lå den så. En enlig, fugtig sok. Halvt begravet i det fine Læsø-sand, ved siden af et par sandaler, der havde set bedre dage, og et håndklæde, som ejeren

Der er noget grundlæggende smukt ved dansk matematik. Især den form for matematik, der foregår i de øverste luftlag af vores transportsektor. Det er en logik, som vi dødelige sjældent

Den 24. juli er en af de datoer, vi i Venstre trækker frem fra de støvede arkiver og pudser af med en stolt kransekagefigur af en opdatering på de sociale

Jeg læser med en blanding af fascination og dyb medfølelse for de medicinstuderende, at de nu skal til at udfylde detaljerede deklarationer om deres brug af kunstig intelligens. Censorledelsen for

Jeg så det forleden på min skærm. Et opslag fra en mand, der har fået nok. Slagter Klaus Lund i Hinnerup har trukket stikket på det, vi alle sammen elsker

Jeg har altid haft en svaghed for det absurde. Virkeligheden overgår som regel fantasien, og lige nu foregår der noget i Silkeborg, som selv den mest syrede manuskriptforfatter i Hollywood

Der er noget grundlæggende smukt over tanken om den vilde natur, der vender tilbage til Danmark. Det lyder som noget fra en Disney-film, hvor vi alle holder i hånd og

Når jeg står i supermarkedet og kigger på et stjerneskud. Altså ikke det på himlen, men den klassiske, danske overlevelsespakke med stegt rødspætte, dampet fisk, rejer, asparges og en solid

Regeringen har lanceret en hjemmeside til en larve. Det siger mere om os end om larven. Egeprocessionsspinderen gør det, naturen har lært den. Den lever. Den spreder sig. Den forsvarer

Jeg så en overskrift om en AI, der fik lov at lege borgmester i fire simulerede byer. Så kom den sædvanlige panik. Se selv, sagde folk. Nu vil robotten brænde

Jeg sidder i Xi’an og læser, at de danske kyster er under angreb. Af gopler. Her i Kina ankommer lyntogene 13 sekunder før tid. De bygger fremtiden i beton og

Folketinget har fået sin egen præst. Forslaget var oppe da jeg sad i præsidiet – og selvom jeg er kristen, går i kirke og er opdraget højskolemand var jeg imod

Jeg sidder i Beijing på min tredie dag og kigger på en robot, der tråder en nål hurtigere, end jeg kan nå at stave til “kunstig intelligens“. Herovre virker alting.

Jeg sad og så nyhederne forleden, da jeg faldt over en ny politisk sportsgren. Den hedder “Himmel-råben”. Det er tilsyneladende det seneste sort inden for magtens korridorer, og Morten Bødskov

Jeg så det forleden, da jeg rullede gennem mit Facebook-feed mellem en reklame for en mirakel-pande og en video af en kat, der kan spille klaver. Janni Pedersen var død.

Jeg læser, at Forsvaret stadig holder fast i deres tidslinje, selvom alle andre har et ur. Det er en fascinerende disciplin, det her med at eje sandheden så hårdt, at

Jeg læste forleden, at Midt- og Vestsjællands Politi har haft en travl uge. De har ikke kun gået ture i mudderet og spist overprisede flæskestegssandwich. De har været på en

Der findes en særlig form for digital selvtilfredshed. Den opstår i det øjeblik, man trykker på knappen “Aktiver” ud for sit autosvar. Det er det moderne menneskes svar på at

Vi lever i en tid, hvor stilhed er blevet en trussel mod karrieren. Hvis du ikke har sagt noget i fem minutter, tror folk enten, at du er gået i

Jeg overhørte forleden en mand i en mørkeblå blazer forklare, at han skulle “facilitere en deep-dive ind i vores kerne-narrativ for at sikre alignment på tværs af siloerne”. Han sagde

Lige nu. I vores egne stuer i Solbjerg har vi besøg af 40 vi ikke kender og som ikke kender os. Men nu gør vi. I hjørnet står forrygende Twins

Regeringen, som vi imorgen siger farvel til, har i høj grad bare været endnu en blok i dansk politik. Tonerne i debatten lige nu er nærmest digterisk med ren idyl

Folkestyre og demokrati består af både små og store tandhjul – uden et enkelt, kan hele motoren gå i stå. Vi skal som medborgere passe på, at vi ikke i

Valget lurer måske lige om hjørnet, og hvem ved, om jeg får lov at sidde der igen. Derfor vil jeg gerne invitere jer med helt op på Danmarks fineste talerstol.

Jeg er vred. Ikke den slags vrede, der bunder i såret forfængelighed, men den dybe, grundtvigianske indignation, man føler, når nogen pisser på demokratiet. Afsløringen af Løkkes pengetank hos Zetland

Jeg husker tydeligt forhandlingerne om inflationshjælp. Det danske computersystem er så gammelt og ringe, at man ikke kan fodre det med et filter, der udvælger dem, man gerne vil hjælpe.