SYSTEMET ELLER EGELUND FEJLEDE I GÅR

Jeppe SøeSøeforklaringerSkriv en kommentar

Der er ekstremt mange forskellige grunde til, at man kan være imod de nationale tests. Nu har jeg fundet en ny, da det viser sig at sikkerheden IKKE er, som påstået i går!

Igår i Radio24syv var jeg i debat med professor Niels Egelund, der er måleliderlig i sagens natur, da en forsker jo lever af de tal. Vi talte om datasikkerhed, da jeg jo påstod at man vil kunne samkøre data på alt muligt – og om 10 år sidder der en forsker og påstår, at børn af kontanthjælpsmodtagere klarer sig dårligt eller at børn af forældre der er medlemmer af Alternativet er dårlige til at regne. Det er præcist hvad forskere vil kunne og det fik jeg medhold i. Det sker allerede, fortalte han. Og hacker nogen systemet, kan man finde resultatet på politikernes børn eller de kendtes børn. Alt er jo muligt med data, har vi da lært efterhånden.

Data er nu ikke en stor sag for mig – jeg har andre grunde jeg finder mere skadelige for folkeskolen MEN Egelund sagde i den forbindelse at KUN læreren kan se den enkelte elevs resultater. Skolelederens kan ikke engang. Lederen kan kun se klassens samlede score. Og kommunens folk, de kan kun se hele skolens samlede score.

Jeg får en masse skønne informationer privat. Det viser sig at være snot hamrende forkert. Enten har Egelund ikke styr på de tests han forsvarer i pressen – eller også virker lortet ikke, som jo er en forrykt tanke at få om et statsligt it system

Jeg har nu TO skoleledere der uafhængigt af hinanden skriver, at de kan gå på den enkelte elevs resultat. OG jeg har en kommunal ansat, der kan det samme – altså finde en enkelt elev og aflæse resultatet.

Læs også:  BILFERIE DEL 6: LIVET ER EN RUSTEN HÆNGELÅS OG GRÆS ER HELLIGT

Hvordan kan politikere blive ved at tro måling er manna. Når end ikke dem der forsvarer systemet har ret. Når de for åben mikrofon erkender, at systemet ikke er perfekt.
Når danske skoleelevers ledelse (der ellers er blevet udråbt som nogle der støtter) for åben mikrofon udtaler, at “det nuværende system er en hat værd og må helt gentænkes”. Hvorfor kan det så være forkert at snuppe sig en fridag? Jeg synes du skal gøre det samme!

(Fortsæt endelig med at sende mig info! Jeg er journalist – du er en helt anonym kilde).

/Søe.

Hør Egelund her:
http://www.radio24syv.dk/programmer/24syv-morgen/16440614/foraelder-boycotter-skoletests-off-grid-landsbyer?start=0

 

Del med dine venner:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.