Jeg sidder lige nu i flyveren på vej nordpå. Det er en af de dage, hvor man flyver med glæde. Kender i ikke de ture, hvor kun en ganske tynd dis forstyrrer dit kig ned på jorden. Dernede, hvor vi alle sammen bor i små huse, som heroppefra ligner legoklodser. Røde og sorte tage.
Det slår mig altid, når man lige sidder med det smukkeste overblik, hvor mange vi er. Og hvor forskellige vi er.
Under hvert et tag bor en familie. Eller mange af slagsen, hvis taget er større. Der leves et liv, som kun de selv kender til.
Under nogle tage er der platter på væggene og rødt plyds i sofaen. Andre har indrettet sig efter Feng Sui men nyeste nummer af Bo bedre som inspiration. Nogle er i knibe, nogle nyder det hele. Nogle er ved at dø, andre er lige startet på livet.
Vi er mere forskellige end vi går og husker på. Under hvor meget enten stat eller kommune, marketing og reklame eller udefrakommende trends vil have os til at være ens og gå i takt, så består vi som de mærkelige skønne folk vi jo alle er.
FRIHED TIL FORSKELLIGHED
Måske opdager vi for sjældent hinanden? Er det måske derfor vi har så svært ved at forstå hinanden? Er det derfor at vi, feks her på Facebook, angriber folk, der ikke er som os selv? I går deltog jeg i en debat jeg elsker, som handlede om frihed til forskellighed. I et forsøg på at nuancere, at der ER idioter som vil true dig på livet og er udenfor pædagogisk rækkevidde. Men der er altså også folk, som bare er så vrede, at de reagerer hårdt. Skriver hårdt. Råber højt. Det skal de have lov til. et menneske der reagerer hårdt KAN have en grund. Derfor kan man ikke bare udelukke dem, som mange moderatorer gør. Man må lytte, deltage i debatten med dem, prøve at forstå. Og lykkes det ikke, kan man altid blokere. Det er den nemme udvej at smide folk ud. Den anbefaler jeg ikke. Først.
Endelig kræver det tid. Har man den ikke, skal man ikke være aktiv herinde. Der er for mange som tror, at Facebook er et sted hvor man kan skrive en status og så ellers forlade debatten. Den slags er ikke helt rigtigt. Man må prøve at deltage udover det, eller gøre klart opmærksom på at ens side KUN er en megafon der råber men ikke kan tales til.
Derfor har Søren Espersen selvfølgelig valgt rigtigt. Han VIL deltage i debatten også, men har ikke tiden. Og hvis det bare skulle være hans ord og ingen mulighed for debat, vil han hellere slippe det. Egentlig respekt for det, selvom det er ærgerligt.
Folk der bare poster status har ikke forstået sociale medier.
Det svarer til at komme til et vælgermøde, smide nogle flyere ud over vælgerne og skride igen.
Vil men debatten KAN den foregå her. Men det kræver noget af os alle. Uanset hvilket af de små tage du bor under dernede et sted under mig.
Vi lever i et samfund.
Vi har fundet sammen. M
en kan vi finde hinanden?
Vil du have Søeforklaringer i indbakken?
