Jeg har nu styret ordet ved 26 vælgermøder – jeg har 8 igen inden stemmerne skal afgives. Politiske debatter med håbefulde kandidater med meget på hjerte. Mange mennesker taler igen og igen politikere ned. Mener de er udenfor virkeligheden, kun tænker på næste valgperiode og aldrig ser fremad, deltager i en sort og hvid råbekultur – og har fjernet sig fra ungdommen.
Jeg er dybt uenig!
Partiernes kampagner er selvsagt marketing. Den er som CocaCola og blereklamer uden indhold og substans. Sådan er kortfattet marketing jo. Men hvis man bedømmer politik og politikere alene udfra slogans på busreklamer, er det fordi man er direkte smalsporet eller ikke har bevæget sig ud, hvor politik bliver drøftet – men istedet sidder og læser mediernes udgave af politisk kamp!
Politik handler jo om demokratisk samtale. Den foregår hver eneste dag året rundt mellem engagerede mennesker, der tror på noget. De er uenige, men de faktisk både lytter og svarer. Samtalen sker på borgen i forhandling og i utallige møder med baglandet eller organisationer mv. året rundt. Når politikerne går i medierne spiller de med på 10-sekunders punchlines, men til vælgermøder og i samtale “face to face” er de helt anderledes.
Møder man dem med konstant mistro og påstår de blot tænker på sig selv, ser man dem i et forkert lys og ser ganske enkelt kun det, man vil se! Jeg er igen og igen dybt imponeret over de mennesker, der kæmper for det de tror på.
Mange påstår, at politik har udviklet en råbekultur. Det er en falsk påstand, der bygger på historie og ikke nutid. Det er nemlig helt korrekt at der ved nogle foregående valg har været en skinger tone – debatterne ved valget for 8 og 12 år siden husker jeg i særdeleshed for, at være direkte modbydelige at være ordstyrer på. Men vælgerne gad det ikke. De stod af, når en politiker tænkte han kunne vinde ved at råbe. Derfor er de fleste politikere holdt op!
Jeg oplever især i år et kæmpe nybrud i dansk politisk debat! Paludans indtræden var så ekstrem og voldsom, at alle politikere rykkede sammen og tog afstand fra den debatform. Og når man rykker sammen, kan man ikke samtidig råbe ligeså højt af hinanden. Pludselig har vi helt fantastiske debatter rundt i landet, hvor man lytter, erkender, bliver klogere og endda roser modstandere. Tak Paludan!
Et eksempel kom igår på Løgstør Parkhotel Her debatterede blandt andre Lisbeth Bech Poulsen og Karsten Lauritzen. Da Lisbeth fik ordet til at præsentere sig selv i to minutter sagde hun: “Hvis du stemmer på Venstre skal du tage at stemme på Karsten” og begrundede det blandt andet med ordentlighed og samarbejde de sidste år.
Den lille perle er ikke enestående!
Valgkampen er i år HELT anderledes. Publikum til debatterne er yngre end før. De unge går med i ungdomspartierne og de stiller suveræne spørgsmål til debatter. De deltager og lyttes til. Ingen grund til bekymring.
Og nu vi er ved vælgerne: Jeg har lagt mærke til, at de lange enetaler når man får ordet er stoppet. Vi kender allesammen dem, der får ordet og tager vejret ind til en kæmpe tale om en enkeltsag. I dag spørger vælgerne bredt. De beder om svar på politiske spørgsmål OG de spørger – som noget nyt – om noget, der ikke er deres eget problem. Ældre spørger om unges stress og unge spørger om nedslidte ældre.
Jeg er med på, at der er flest likes og delinger i at skrive indlæg om, hvor forfærdelig den politiske kultur er. Hvor kortsigtede og selvoptagede politikere er. Om hvor lidt man lytter til de unge og hvor meget alle bare råber.
Men det er ikke rigtigt længere, når vi ser det brede billede. Ja, der er nogle jeg som ordstyrer må sætte på plads eller korrekse – men aldrig så få som denne gang.
Jeg er fuld af fortrøstning og glæde over samtalen.
Nu går valgkampen ind i sidste fase. Det plejer at være den mest rå, hvor man trækker kaniner op af hatten og angriber ekstra hårdt. Det er nok en del af enhver kamp, at man til sidst kæmper ekstra hårdt – men der er også plads til det. Og jeg håber at den gensidige respekt – trods hård kamp – får lov at skinne igennem. De er dybt uenige, men de respekterer deres modstandere. Husk endelig at lade det være tydeligt.
Om lidt skriver mange nok i kommentarerne om en eller anden de synes er forkert, eller har svaret forkert. Hvad enten det er Paludans afbrændinger, Pias klimatosser eller Mettes ønske om en vuggestue der allerede fandtes. Der siges mange ord i en valgkamp – ikke alle er lige velvalgte og enkelte af de over 2000 kandidater har ikke fattet samtalens kunst. Men generelt… generelt ER det her ganske enkelt fortryllende.
Fortsat god slutspurt og godt valg til alle.
Vil du have Søeforklaringer i indbakken?
