Terror og marketing – når frygt bliver til forretning

Når vold bliver til budskab og budskab bliver til sendeflade Om mediernes rolle vores egen rolle   og hele den maskine der lever af at holde os bange

Foredrag: Terror virker først, når frygten bliver sendt videre.

Terror og marketing

Når vold bliver til budskab, og budskab bliver til sendeflade. Om mediernes rolle, vores egen rolle – og hele den maskine, der lever af at holde os bange.

Terror er også iscenesættelse

Terror er selvfølgelig vold. Brutal, fej og menneskefjendsk vold. Men terror er også kommunikation. Det er jo hele pointen. Man slår ikke kun mennesker ihjel. Man forsøger at kolonisere bevidstheden hos alle os andre. Man vil ind i stuerne, ind i telefonerne, ind i den nationale puls. Derfor er bomben kun begyndelsen. Resten foregår i billederne, i gentagelserne, i de dirrende speak, i den endeløse strøm af “nu sker der noget”. Og så bliver spørgsmålet ikke kun, hvad terroristen gjorde, men hvad vi andre gør bagefter. Især medierne. Især systemet. Især den industri, der lever af opmærksomhed, og som alt for tit har svært ved at kende forskel på oplysning og ophidselse.

Læs også:
Foredrag om konflikthåndtering & samarbejde: Virksomhedens Abegrotte

Derfor siger jeg det lige ud: Når tragedie bliver til sendeflade, og frygt bliver til valuta, så har vi et problem. Ikke fordi journalister er onde mennesker. Det er de sjældent. Men fordi logikken i moderne medier er skruet sådan sammen, at det voldsomme belønnes. Det dramatiske stiger. Det nøgterne taber. Og så ender vi med et samfund, hvor ondskab ikke bare skal bekæmpes, men også passes ind i en dramaturgi, der kan holde os fast foran skærmen. Det er ikke ordentlighed. Det er bare effektivitet forklædt som nødvendighed.

Frygt sælger, også når ingen siger det højt

Marketing handler i sin enkleste form om at trænge igennem. At få opmærksomhed. At blive husket. Terror fungerer efter samme beskidte logik. Jo flere, der ser med, desto større virkning. Jo mere frygt, desto mere magt. Det er ikke pænt at sige. Men det er sandt. Derfor er overskriften på det her foredrag heller ikke lavet for at være smart. Den er lavet, fordi vi bliver nødt til at kalde tingene ved deres navn. Terror og marketing har et ubehageligt slægtskab i den forstand, at begge dele kæmper om plads i menneskers hoveder.

Når medierne så tænder hele maskinen med breaking, live, ekspertrækker, studieværter, grafik og gentagelser, får volden en hale, der er langt større end selve handlingen. Det er her, jeg plejer at sige, at Osama Bin Laden på sin egen djævelske måde forstod branding bedre end de fleste reklamebureauer. Han vidste, at symboler, billeder og gentagelse skaber virkning langt ud over slagmarken. Det bør få enhver redaktion, enhver organisation og enhver borger til at tænke sig om en ekstra gang. For hvis alt bliver skruet op på maksimum, ender vi med at forveksle intensitet med indsigt. Og så har frygten allerede vundet første halvleg.

Læs også:
Foredrag: Medarbejderen som ambassadør og pressechef

Kritisk sans som demokratisk førstehjælp

Kritisk sans er ikke luksus. Det er pligt, når frygt bliver gjort til politisk råstof. Et samfund kan ikke afskaffe ondskab, men det kan vælge, om det vil forstørre den. Hvis hver krise automatisk bliver til mere alarm, mere gentagelse og mere følelsesstyring, så bliver medborgerskab afløst af panik-logik. Derfor handler foredraget om at holde fast i proportionerne, i ordentligheden og i retten til at tænke klart, når alle andre vil have os til at reagere hurtigt. Det er dér, demokratisk modstand begynder.

Det farligste ved frygt er ikke bare følelsen. Det er, hvad den får os til at acceptere. Hurtige konklusioner. Dumme modsætninger. Mere overvågning, mindre samtale, færre nuancer. Pludselig står vi og opfører os, som om panik er handlekraft. Det er den ikke. Panik er panik. Og et folkestyre, der lader sig drive af affekt, mister både retning og værdighed. Derfor er kritisk sans ikke en akademisk luksus. Det er demokratisk førstehjælp.

Det her foredrag handler derfor også om pligt og ret i den offentlige samtale. Pligten til ikke bare at sende chokket videre som et digitalt rundstykke. Retten til at standse op og tænke sig om. Pligten til at kræve ordentlighed af medierne. Retten til at sige, at nok er nok, når det hele drukner i alarm. Vi kan ikke afskaffe ondskaben. Men vi kan nægte at blive dens meddistributører. Det er faktisk et meget godt sted at begynde.

Det får I med hjem

  • En kontant analyse af, hvordan terror virker gennem billeder, gentagelser og mediedramaturgi
  • Et klart blik for sammenhængen mellem frygt, opmærksomhed og moderne nyhedslogik
  • Redskaber til at gennemskue alarmisme, følelsesstyring og panik som politisk råstof
  • Perspektiver på mediernes ansvar, borgerens ansvar og folkestyrets sårbarhed
  • En stærk påmindelse om, at ordentlighed og kritisk sans ikke er pynt, men nødvendighed
  •  

Praktisk info

Jeg holder ikke foredrag med manus. Jeg gemmer mig ikke bag slides. Jeg går ind i rummet, læser det, udfordrer det og tager samtalen dér, hvor den bliver levende. Det giver et foredrag med nærvær, kant og plads til det, der faktisk fylder hos jer – også det ubekvemme.

  • Varighed: Efter aftale
  • Målgruppe: Organisationer, virksomheder, foreninger, højskoler, efterskoler og uddannelsesinstitutioner
  • Form: Foredrag med kant, analyse, eksempler og debat
  • Booking: Kontakt via jeppe.dk

HVORFOR HOLDER JEG DETTE FOREDRAG?

Jeg holder dette foredrag, fordi jeg i årevis har set den samme mekanik folde sig ud, hver gang verden ryster: Først sker der noget forfærdeligt. Så går maskinen i gang. Billederne ruller. Studierne tændes. Ordene bliver større, hurtigere og mere bastante, end virkeligheden egentlig kan bære. Og pludselig handler det ikke kun om terror. Det handler også om distribution. Om opmærksomhed. Om hvem der får lov at sætte stemningen i et samfund. Det er dér, jeg mener, vi skylder hinanden en mere ærlig samtale.

Som journalist, politisk kommentator og foredragsholder har jeg arbejdet midt i den verden, hvor ord, billeder og timing kan flytte mere, end de fleste bryder sig om at indrømme. Derfor er det her foredrag ikke et moralsk pegefingerprojekt mod medierne. Det er et forsøg på at forstå systemet, mens vi stadig kan. For problemet er ikke bare enkeltdækningen af et attentat eller en katastrofe. Problemet er en offentlighed, hvor det mest voldsomme næsten altid har et forspring, og hvor det rolige, præcise og ansvarlige alt for ofte taber til det dramatiske. Det er en elendig byttehandel, hvis man holder af folkestyre.

Jeg holder også foredraget, fordi terror, marketing, breaking news, krisekommunikation og sociale medier ikke længere kan forstås hver for sig. Det hele hænger sammen i den samme opmærksomhedsøkonomi, hvor følelser spredes hurtigere end eftertanke. Her bliver mediekritik ikke en sur hobby for gamle avislæsere, men en nødvendig del af demokratisk dannelse. Vi er nødt til at tale om medieansvar, kritisk sans, offentlig samtale og ordentlighed med samme alvor, som vi taler om sikkerhed og beredskab. Ellers risikerer vi, at frygten ikke bare rammer os, men også begynder at styre os. Og det er i sidste ende den største sejr, terroren kan få.

Er det ikke lige dit emne?

Fortvivl ikke. Se mine andre foredrag HER. Med over 30 års erfaring som foredragsholder og journalist har jeg talt om stort set alt mellem himmel og jord – og det i mellem. Jeg skræddersyr ofte oplæg, så de passer præcis til jeres årsmøde, personaledag eller konference.

Mangler du en ordstyrer eller moderator, der kan holde debatten på sporet med humor og bid? Eller har du en skør idé til et foredrag, der slet ikke passer i en kasse?

Lad os tage en snak om det.
Ring på 54 33 20 00 eller send en mail på jeppe@jeppe.dk – så finder vi ud af, om vi er det rette match.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top

Søeforklaringer direkte i indbakken?

Intet spin, ingen spam, ingen algoritmer. Bare mine tanker om medier, magt og mennesker, når jeg har noget på hjerte.