TO REGERINGER, EN NÆSE MOD EN NÆSE

valget er ret forude Et nyt folketing skal sættes Og en ny regering dannes I årtier har folketingsvalg handlet om at vælge mellem to regeringer Enten en blå eller en rød Og det har traditionelt været et præsidentvalg mellem to ansigter der i medierne kan klippes ud i profil og sættes grafisk næse mod næse

valget er ret forude. Et nyt folketing skal sættes. Og en ny regering dannes. I årtier har folketingsvalg handlet om at vælge mellem to regeringer. Enten en blå eller en rød. Og det har traditionelt været et præsidentvalg mellem to ansigter, der i medierne kan klippes ud i profil og sættes grafisk næse mod næse – som en tvekamp.

Jeg husker tydeligt da skiftet skete i medierne. Jeg var der selv.
Dengang valgkampe var besværlige at dække, fordi der var utallige kombinationer. Substans i lang hård samtale med Stuckert og Rubinstein. Dronningerunde på dronningerunde efter valget for at finde ud af, hvilken vej Danmark skulle. Og hvem der ville tage ansvar.

Det var besværligt at dække i medierne, da seere var flygtige. Hurtige. Overfladiske. Mente vi i medierne.

Derfor blev det til studieture til CNN og andre medier. De havde en enkelthed i deres valg. Rød og blå. Mand mod mand. Hvem vil du ha – der er kun to.

Og sådan blev dansk politik så pludselig også. Det passede først dårligt til et folkeoplyst folk, men langsomt accepterede også politikerne, at en valgudsendelse kunne indeholde både håndboldspil og en pigegarde. At samtale skulle være debat og konfrontation.
– Og så endte vi her, hvor rådgivere laver spinmanualer til alle kandidater, der lærer sætninger udenad og medvirker til at skabe en stemning af at valget er sort og hvidt.

Det gør mig oprigtigt ked af det. Og derfor har jeg i årtier kæmpet for at genskabe en midte, som sætter en retning og peger på store reformer – uden at pege på, hvem man vil fremover isen med. Man inviterer bredt og samler om retningen og det politiske mål, fremfor at se på hvem der helst må være i rummet. Kan vi enes om en vej, er det bedre end en egenrådig dronning, der siger ”fremad march” uden skyggen af modspil.

Læs også:
DSB's sommertilbud – overfyldte tog, sved og en gratis undskyldning

Moderaterne er summen af alt det, som jeg har kæmpet for. Lars Løkke havde samme erfaring efter sine mange kampe i dansk politik – og vi satte os derfor sammen og skabte et fundament, der med sikkerhed er sværere at sælge en korte smarte reklameord i en valgkamp, men som VIRKELIG insisterer på at tale om politik fremfor symboler. Siden har mange, mange tusinder af folk deltaget i hundredevis af timers samtale for at sætte fingeren på samfundets udfordringer i det politiske mødested. Sammen med dem har vi i fællesskab tænkt nyt og gjort op med det, der ikke virker. Også en del af det, som Lars selv har haft en finger med i spillet på. Forandringer kan være fine – men de skal følges op, da en forandring sjældent er et quickfix – men afslører nye problemer. En reform skal altid genbesøges, da der i kølvandet opstår uønskede nye udfordringer. Det sker for sjældent og der lappes bare en smule.

Vi lapper ikke. Vi vil noget mere grundlæggende i vores politik, skabt af dem der har fødderne solidt plantet i virkeligheden. Og det er Moderaterne! Substans fremfor overskrifter. Og søkort fremfor kaptajn. Først samler vi besætningen. Enes om en kurs. Og så må alle partier i rummet enes om, hvem der vil være kaptajn.

Jeg glæder mig enormt til at være i valg”kamp” og føre samtaler om retningen for vort land.

Jeg har mange ideer, men dine er måske bedre?

Så lad os endelig samtale og finde fælles vej frem.

Modersmaal er vort Hjertesprog,
kun løs er al fremmed Tale;
det alene i Mund og Bog
kan vække et Folk af Dvale.
– Grundtvig

Læs også:
Findes der ærlige politikere? 🤔

Vil du have Søeforklaringer i indbakken?

Scroll to Top

Søeforklaringer direkte i indbakken?

Intet spin, ingen spam, ingen algoritmer. Bare mine tanker om medier, magt og mennesker, når jeg har noget på hjerte.