Tonen i dansk politik – lyv overfor Gallup!

Jeppe SøeSøeforklaringerSkriv en kommentar

DU ER GRIM, DUM OG ULÆKKER
– VIL DU FORTÆLLE MIG VEJEN TIL DEN LILLE HAVFRUE?

Kære politiske parti.

Nu må I simpelthen holde op! Vi kan ikke klare det bundniveau… Vi kan ikke holde til mere pladder. I forvejen er jeres popularitet helt i bund. Vi har direkte LEDE overfor politikere. Det er grumt, når vi skal forestille at leve i et samfund, der hylder demokrati og borgerdeltagelse. Forfærdeligt at vi føler lede over dem, vi har valgt.

Der tales der udenom, sker løftebrud, udnyttes personsager, tales ned til folket og tales grimt om hinanden. Der lægges fælder, som om det var en leg – men det er jo ikke en leg. Det er gravalvorligt. Det er politik! Vi er mange borgere, der driver virksomhed eller har et arbejde på en virksomhed, der skal holde hjulene i gang. Vi har brug for, at I gør det samme. Vi er mange, der har behov for pleje eller undervisning – behov for reformer eller vedligehold. Besparelse eller udvidelse. Vi har behov for et ordentligt folketing, der fungerer og arbejder sammen.

I politikere giver os god grund til at hade jer. Det er jer, der flår niveauet nedad – og det er en direkte hån, at I tror, vi vil med derned.

Det er muligt, at et par tvivlere tager stilling ud fra den form – måske nogle af dem, der elsker et godt hundeslagsmål eller synes, politikere er gode, hvis de har deltaget i Vild med dans. Det er muligt, at nogle få vælgere er vilde med jeres retorik.

De få folk får jer til at sige, at kampagnerne virker. Men i virkeligheden opdager I ikke, at andre skifter væk og står helt af. Det opdager I først på valgaftenen, når valgdeltagelsen igen bliver lavere end vi kan være bekendt.

Læs også:  HVAD? HAR JEG MÅL?

Sådan må det ikke ende!

Socialdemokraterne siger i ny kampagne, at I ønsker nogle svar. I vil gerne høre, hvem der skal betale “Løkkes regninger” – og smækker Løkke ind foran en masse bilag. Det minder om en useriøs plakat fra jeres ungdomsafdeling, men nej. Afsenderen er det parti, som bejler til landets største og mest seriøse embede.

Retorikken er grum. Direkte usmagelig. Det var det også, da Venstre hængte bannere op med en lang næse på Thorning. Og når man ser en ligegyldig spørgetime uden svar – og hvor spørgsmål primært stilles på en måde, der ikke kan besvares.

Når man spørger grimt, får man ikke svar! Det svarer til at gå ind på et turistbureau og sige “Hej, du er eddermame grim og tyk. Kæft du er en hån mod menneskeheden. Vil du fortælle mig vejen til Den lille havfrue?” – Mon man får noget som helst at vide?

VI BORGERE FORSØGER AT TALE PÆNT!
Sandheden er, at vi herude i virkeligheden kæmper for at tale ordentligt sammen. Det kan være svært indimellem, når dyrekort pludselig bliver en overskrift eller Ibi-Pippi render rundt og flasher sin tissemand i et omklædningsrum – men vi forsøger faktisk at tale pænt.

Vi opdrager vores børn til, at tale pænt sammen i skolen – lade være med at mobbe, vende den anden kind til og bare tale ordentligt og med respekt.

– Hvordan skal jeg opdrage min søn til at tale pænt, når han kan henvise til vores egen statsministers svinske optræden i kampagner?
– Hvordan skal jeg i debat kræve, at folk taler ordentligt sammen, når jeg er ude som ordstyrer, hvis vi gang på gang ser, at magten ikke bruger den form – og at det er helt ok at svine hinanden til og nedgøre hinanden?
– Hvordan skal jeg bede mine børn forholde sig til politik, gå op i politik, engagere sig i demokratiet – når de, der er valgt ind, forvandler sig til ild-spydende drager og glemmer enhver form for seriøsitet?

Læs også:  Michael Jackson

FRIHEDSKAMP: LYV NÅR GALLUP RINGER!
Man må gerne lyve, når man er besat. Det gjorde man under krigen, når modstanden skulle virke – og nu er det tid igen, men det stadig er fredstid. Alle ved, at meningsmålinger styrer landet. Politikere kigger i målinger for at kende deres vælgere – finde deres ståsteder og tidspunkter for at fremføre deres synspunkter.
Eller trykke på valgknappen. Meningsmålinger er ligeså seriøse som vejrudsigter – vi har lige set i England, hvor ligegyldige de er – og vi så det også på DR ved sidste valg.

JEG OPFORDRER ALLE DANSKERE TIL AT SVARE GALLUP
AT I VIL STEMME PÅ SOCIALDEMOKRATERNE
OG AT THORNING ER DEN MEST TROVÆRDIGE

– Når du er udvalgt af et institut, svarer du for tusinder af vælgere!
– Så vil målingerne hurtigt gå i hendes retning.
– Alle politiske kommentatorer vil ævle om, hvor stort hendes momentum er.
– Straks vil Thorning turde udskrive valget, fordi det går forrygende…
Og vupti, kan I gå ned og stemme på præcist det I tror på.

Så kan vi få det valg, og dermed få valgkampen overstået inden det ødelægger alt.
Det hedder frihedskamp – og den er der brug for, for demokratiets skyld!

/Søe.

DEL MED VENNERNE…
Deltag i debatten
– men tal venligst pænere end partierne.

(- dagens radio-kommentar: https://goo.gl/ejPwi5)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.