Jeg er i virkeligheden et stille gemyt. Jeg er hverken brokrøv eller sådan en der råber og skriger, hvis livet ikke udarter sig som ventet. Jeg plejer at trække vejret mindst ti gange inden jeg ytrer mig – og endnu mere, hvis det er noget der gik mig imod. Og derefter går jeg trodsigt videre – oftest med smil på læben.
MEN jeg har de sidste fire dage stolet på, at den offentlige trafik kunne få mig frem og tilbage mellem landsdelene til fire foredrag rundt omkring. Det er blevet til i alt 6 ture med DSB mellem Jylland og Fyn og lidt lokalt her og der. Af de seks ture var kun en enkelt til tiden. Det tager jeg roligt, da jeg havde beregnet tre timers hul hvis det jeg frygtede kunne ske, ville ske. Det har jeg nærmest kunne nå.
Nu er jeg på vej hjem. Et træ er vist nok væltet ned over skinnerne et sted i Jylland og nu står jeg og venter i “optil en time” på nogle busser, mens køen vokser for hvert tog der rammer Fredericia. Den time er nu næsten to. Vi var allerede forsinket fra København, så et par timer ekstra må vi leve med. Jeg er bare på vej hjem – og de eneste det går ud over er mine børn, som jeg så ikke alligevel kan sige godnat til. Men der kunne ligesågodt have været et foredrag forude, hvor hundreder af folk ventede på at jeg kom.
I de sidste mange år har politikerne fra skiftende regeringer fokuseret på offentlig transport. Bilejere er nærmest blevet straffet, hvis de kørte alene i bilen rundt i danmark. Afgifterne er voldsomme både på køb af bil, vægt af bil og ikke mindst benzinen. Det er dyrt at være bilejer.
Men skal du noget som helst vigtigt når du kommer frem, er der absolut ikke andet valg!
Jeg anser det faktisk efterhånden som uansvarligt at tage toget, hvis en arrangør forventer jeg er fremme til et foredrag til tiden.
Jeg har efterhånden prøvet alt for ofte at være i sidste øjeblik med stress og en hurtig taxa som redningsmand.
Imens partier har stået på ryggen af hinanden for at overbyde hinanden med forbedringer på offentlig trafik, er den kun blevet værre. Og ude på vejene er miljørigtige biler stødt til, så en tur fra Aalborg til København kan gøres både billigere og hurtigere OG miljørigtigt. Jeg har betalt godt 3000 for at rejse lidt frem og tilbage mellem Jylland og København. Det har ganske enkelt kostet mig penge at vælge det offentlige fremfor min bil. Jeg gjorde det for at kunne arbejde i toget, hvilket jeg nyder selvom togets net var nede – men istedet står jeg nu og venter på en turistbus, da man åbenbart ikke kan fjerne et træ med en motorsav på samme tid det tager at få papuga frem med busser til de tre hundrede passagerer. Hvorfor har de ikke en helikopter med jernbanefolk, der lander efter få minutter og rydder sporet for træ? Samme team kunne lynhurtigt flytte en havareret bil fra motorvejen, så vi hurtigt er videre. Beredskabet regner ikke med at den slags sker?
Som sagt er jeg virkelig ikke en brokrøv – og humøret ER faktisk højt her på Fredericia Station. Som om folk regnede med det. Ingen virker i alt fald overraskede. Heller ikke jeg.
Når jeg overhovedet gider bruge min nyfundne ventetid på at skrive er det for at huske Christiansborg på, at vi er mange som ikke kan leve uden vores bil. En del især på venstrefløjen råber ofte op om, at bilister ikke skal have bedre veje eller nedsatte afgifter, fordi vi skal bruge pengene på offentlig transport. Det har vi efterhånden prøvet. Det bliver den absolut ikke bedre af. Og mens den halter mellem landsdelene, mens politikerne taler og taler – står vi her og venter på Fredericia Station. De taler som om bilen er en luksus vi skal straffes for at vælge – mens virkeligheden er, at bilen er et ansvarligt valg.
Et træ der falder ned kan ske. Fejl kan ske. Ulykker kan ske. Selvmord foran S-tog kan ske. Forsinkede togførere kan ske. Nedbrud kan ske. Men det sker så tit, at noget andet må ske.
Noget nyt.
Og en erkendelse af, at afgiftsramte bilejere ikke er egoister der mageligt brænder diesel af for at kunne høre høj musik og passe sig selv. De gør det fordi de gerne vil frem til tiden. Og det kommer man ganske enkelt bedst bag rattet, trods afstraffelse med afgifter.
Nu kommer bussen. Godnat unger. Vi ses nok imorgen. Om Gud og toget vil.
Vil du have Søeforklaringer i indbakken?
