Værdikanonen er fyldt med løst krudt.

Jeppe SøeSøeforklaringerSkriv en kommentar

(Til Politiken, august 2014)

De færreste meningsmennesker kan holde ud at holde pause. Derfor er det traditionelt højtid for den såkaldte sommerballon.
Den ene omgang varme luft efter den anden pustes ind i et meget tyndt lag substans og svæver op mod himmelen, indtil den enten skydes ned af andre rastløse debattører eller ganske enkelt forsvinder ud af øjenkrogen og sprænges af det store tryk.

Sommeren 2014 blev anderledes. De mange sommerballoner, som politikerne havde gjort klar til opsendelse, blev liggende i skuffen. Et missil blev i stedet sendt op og ramte et passagerfly over Ukraine, som del af en konflikt, der ellers nærmest var glemt.

Også konflikten mellem Israel og Gaza spidsede til med endeløse raketter frem og tilbage. Derfor ville enhver affyring af danske balloner hurtigt blive kritiseret for at være upassende midt imellem billeder af sønderskudte børn og vragdele. De fleste planlagte balloner blev i skuffen.

Et par svævede dog på forunderlig vis op. Måske fordi de indeholdt så megen varm luft, at de ikke kunne holde jordforbindelsen.

Først gjorde Dan Jørgensen (S) den nye Coop-direktørs fødevarestrategi til sit eget politiske madpolitiske værdigrundlag, og Martin Geertsen (V) foreslog en værdikanon. De danske værdier skulle på en top-10-liste, så primært folk, der kommer hertil, kan læse, hvad vi er for nogle, os danskere.

Forstår man det stadig ikke, kan man tage på det omvendelseskursus i danskhed, som Trine Bramsen (S) vil holde for de imamer, der vurderes blandt de mest værdiløse.

Gudskelov forsvandt ballonen hurtigt igen. Men netop Geertsens ballon er værd at hæfte sig ved et øjeblik, så vi aldrig får den tilbage i dansk luftrum.

Læs også:  Barndommens land - besøg i Lønneberg

Det værdifulde ved værdier er jo netop, at de består af levet liv og ikke bliver sat i regneark, vurderet og kategoriseret.

Værdier er noget, man føler og står for, som er forskelligt fra menneske til menneske. I det sekund, man sætter sig for at vurdere værdier, mister de værdi. Alene tanken om at behøve at skrive dem ned er jo et klart signal om, at værdierne ikke er stærke og levende længere.

At de ikke naturligt kan føles og mærkes som et allestedsnærværende kraftværk, der kan trækkes nye lampesteder fra.

Grundtvig, der i min optik skulle med på denne top-10, mente ikke, man kunne vurdere danskhed på andet, end om folk selv følte sig som del af landet. Blot skulle man have øre for modersmålet og brænde for fædrelandet. Eller på Støjbergsk: lære dansk, deltage og ønske at bidrage til samfundet – ellers skal man finde andet sted.

Værdierne var hos Grundtvig ikke et direkte pejlemærke i vurderingen. Bare man følte sig dansk, så var man det. Den er ikke nem at sætte i system for en cand.scient. pol. Det er pokkers svært at måle følelser. Det er forbandet, at man ikke kan måle kærlighed, engagement og følelser og skemalægge dem.

Er værdierne så svage, at de skal stå på et stykke papir, så lad kun falde, hvad der ej kan stå.

Samme dårlige smag i munden får jeg, når nogle påstår, at den danske kultur er truet af folk udefra. Hvad er det for en omgang fortvivlet vrøvl.

Hvordan kan man tro så lidt om den danske kultur, at man mener, den er så svag, at den ikke kan holde til at møde nyt?

Læs også:  Folketinget tar en time-out

Jeg tror på det danske. Stoler på det danske. Elsker det danske! Ikke som et bevarende osteklokkeværk, men som regulær kærlighed til det fædrene land, der har skabt mig. Og min tro på danskheden er så stor, at jeg tiltror den overlevelse. På trods af udsyn og nye medlemmer.

Enhver bør kunne se, at det er umuligt at lave en værdiernes top-10. Jeg deler rigtig mange værdier med Martin Geertsen. Mange med Naser Khader. Jeg vil kunne finde fælles fodslag på en række områder med Kristian Thulesen Dahl og selv Sidney Lee.

Endelig har jeg nogle erfaringsbaserede værdier, jeg ikke deler med mange, samt værdier, der er tyvstjålet fra andre kulturer og hjembragt i kufferten fra mine rejser.

Det værdifulde er, at mine værdier mødes med jeres, og jeres værdier udfordres af naboens, og at vi i et aktivt samspil med hinanden udvikler hinanden, så vi bliver endnu mere unikke.

Det døde bogstav vil straks sætte en levende udvikling i stå og fastholde værdierne i det øjebliksbillede, der var, da de blev skrevet.

Lad os aldrig synke så dybt, at vi laver tabeller over vores åndelige ståsteder. Vi kan have vores eget regneark indeni, som vi endda kan dele med andre. Men at flette databaserne og skabe ensretning er en stor værdiforringelse.

Jeg håber inderligt, at dine værdier også synes, at det er under vores værdighed at skrive opskriften ned i et statsligt regneark. Det synes mine.

/søe.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.