Jeg forstår godt at rigtigt mange folk bliver væk i hele Europa.
De mener det sender et signal om, at EU er dødens pølse. Hvad unionen også er – og alle dage har været.
Istedet for at blive hjemme, skulle man måske tage at finde den kandidat, der vil rulle EU tilbage til den forening som ville styrke samarbejde mellem lande og aldrig har ønsket Union.
De færreste har ønsket det EU er blevet. Vi har endda stemt nej til det før. Og mange, der talte EUforisk, taler nu endelig om at stoppe op og kræve områder, hvor vi har magten – om at EU har fået for store beføjelser… Alt sammen ord, som vi modstandere blev hånet for at mene gennem årtier.
Modstandere og nej-sigere er ikke imod samarbejde. Tværtimod. Vi er heller ikke imod et fællesskab med andre. Tværtimod.
Vi er imod en Union, som forsøger at fjerne landenes selvstændighed og særpræg. En Union, der beder os have samme regler som Grækenland.
Vi ønsker ikke en Union, der kan dømme os som land, fordi vores folkevalgte politikere i flertal har stemt om noget, de ikke kan lide sydpå.
Jeg forstår det er fristende at blive hjemme. Det gør de fleste, som ikke vil EU. Men den holdning gør, at modstander-partierne er små i parlamentet. Og så ruller den maskine, vi ikke ønsker, jo bare videre.
Jeg fortæller af princip ikke hvad jeg stemmer til valg. Men jeg har sat mig grundigt ind i alle relevante kandidater og partier og har fundet min egen løsning.
Du kan nå at gøre det samme.
Eller stemme blankt.
Eller blive hjemme.
Det er jo dit valg.
God valgdag.
Vil du have Søeforklaringer i indbakken?
