På vej hjem fra USA og det virker nærmest som om jeg vender hjem til et forandret Europa efter Vance’s tale. Igen er jeg virkelig overrasket over, at vi er overraskede…
Grundlæggende er USA tydeligvis ved at ryste posen på næsten alle områder. Det er IKKE overraskende! Hvad jeg er rystet over er, at vi står som forstenede tilbage og leger, at det kommer helt bag på os. Det bør det ikke!
Vi kendte allerede Trump og vi ved hvad partiet står for. Vi vidste, at han denne gang kom forberedt og med 200 kilometer i timen. Vi har på alle måder kunnet forberede os, men hele verden står som stenstøtter og tager imod angreb på angreb. Det er grusomt at se på, da vi så i virkeligheden accepterer angrebene med vores tavshed. Senest Vance der mener Europas borgere er præget af censur. End ikke de ting, vi kan være enige om, svarer vi på.
Vi, både i danmark og EU, taler og agerer som om vi bare mener “det er fire år der lige skal overstås”. Men min fornemmelse af amerikanerne er, at de ikke er helt uenige med Trump i en række af de ting han lige nu gennemfører. Og deres interesse for alt udenfor USA er altså ganske lille. En taxachauffør forleden elskede Trump, fordi han vil fjerne en afgift på 9 dollars for at køre til Manhattan. Mere skal der ikke til for ham, der med sikkerhed er fløjtende ligeglad med det internationale samfund.
Det er virkelig vigtigt, at vi deltager i den samtale USA starter. Og ikke tænke som om de fire år bare skal gå!
Efter Trump kommer jo en anden, og hvis vi bare stikker hovedet i busken bliver det jo nok endnu en republikaner. Måske endda Vance? Så vi taler måske 8 år. Måske 12 år. En helt ny virkelighed OG en virkelighed jeg mener vi bør tænke som “new normal”.
På den negative side er en helt del nu gået i stå, som var igangsat. Strategier skal forandres og venskaber tages op til fornyet tanke. Men på den positive er det at ryste posen jo nogle gange fint, fordi vi tvinges til at revurdere den virkelighed, vi er del af. Tag bæredygtigheden, hvor jeg i denne uge sad i FN-bygningen med over hundrede lande. De tænker altså ikke alle som os i Danmark. Det samme gælder kønsdebatten, hvor vi absolut er mere inkluderende end de fleste.
Trump taler ind holdninger, som deles i mange andre lande end USA – og måske vi skal finde en balance mellem trumps afvisninger og vores meget kompromisløse forhold til en række af spørgsmålene. Måske er balancen netop den, vi skal finde nu. Så alle er med! Hvad vi gør hjemme er een ting, det skal vi jo nationalt gøre som vi borgere ønsker det. Men internationalt kan vi ikke gå ud fra, at alle bare er som os.
Vi kan ikke i Danmark eller EU drive bæredygtigheden globalt. Vi kan rense egen baghave, mens mange andre bare klør på med “drill baby, drill”. Det er den globale indsats der batter – og det er min fornemmelse efter flere besøg i internationale sammenhænge, at vi kun får alle med ved at lande et sted i midten.
Det kan vi paradoksalt nok bruge Trump til. Anerkende at hans administration – og dermed USA netop nu – rejser nogle spørgsmål vi måske er uenige i, men som vi må tale ud fra. Gør vi ikke, ender det i en sort/hvid kamp – fremfor i en løsning. Det er i hvertfald direkte farligt at stemple Trump som en selvstændig tosse, vi bare skal overleve fire år med. Trump står for noget som mange deler. Og mange lande deler. Og derfor er det her i høj grad vores nye virkelighed. En modreaktion til vores hidtidige standpunkter, vi skal møde fremfor at ignorere. Snart er vi en måned i FNs sikkerhedsråd og senere formandsskab for EU. Det forpligter og giver os muligheder for at finde et kompromis, flere lande kan se sig i. Det er i høj grad spændende tider der er forude – og en kæmpe udfordring for det internationale samfund at finde et nyt fodfæste. Vi KAN ikke stå fastlåste på det fodfæste vi havde.
Vil du have Søeforklaringer i indbakken?
