VI SKABER SKOLETRÆTTE BØRN

Folkeskole-reformen skal ikke bare have et eftersyn, men et NYT syn. Vi skaber skoletrætte børn og regeringen må handle.

Kan I ikke snart indse, at skolereformen er en fejl! Der er gode takter i reformen, der forandrer skolens daglige undervisning til det bedre, ja nærmest et forsøg på at ligne en friskole – men kun hvis tiden er dertil vil det lykkes.

Jeg er IKKE en af de der konstant negative…

1. Jeg er rasende over de nationale tests, som i min optik er et overgreb på børn jeg er ved at se, om jeg som ansvarlig forælder kan nægte at mine børn deltager i – det undrer mig fortsat, at så mange partier valgte at bakke op om Antorinis måle-liderlighed, selvom test ikke beviseligt giver klogere børn og redskabet ikke er ønsket af lærerne, som tester fint i forvejen – de nationale er kun politikernes mulighed for at måle landets status i et regneark – og den politiske leg skal mine børn ikke medvirke i.

2. Jeg er mistroisk overfor, om inklusionen vil blive brugt til at spare penge, og at de gode intentioner dermed ødelægger det for alle. Inklusionen skal ikke blot have et serviceeftersyn – men en regulær ombygning, da loven p.t. kan benyttes til regulær kassetænkning.

3. Endelig er jeg aldeles forundret over, at en række partier mener, at fritid er en uvæsentlig størrelse for børn. Skoledagen er grotesk lang. Heldagsskolen gør ikke børnene klogere, tror jeg. Det vil ende med at vi langsomt ser, at børn bliver mere trætte af skolen og ikke får tid til de livsopdragende fritidssysler som foreningsliv og samvær med andre børn uden opsyn giver.

Det er simpelthen ikke den slags børn jeg tror, vi i Danmark vil få mest ud af at skabe. Vi skal som lille land leve af, at børn tænker ud af boksen og har stor skabertrang – og knuselsker skoletiden, så de fortsætter i den – og aldrig bliver trætte af at lære nyt. De mange, der for nogen tid siden så en udsendelse, hvor danske børn skulle konkurrere mod en kinesisk klasse, blev bjergtaget af kinesernes viden – men glemte, at de også går i takt. Vore børn kunne noget unikt på det sociale og fritænkning, netop det vi kalder “ud af boksen tankegange”. Derfor var de danske, i mine øjne, vinderne af den ligegyldige TV-konkurrence. Det bliver de danske børn, som verden vil kalde på, til at lede dem, der går i takt.

Tag mig bare på ordet: Om 5-10 år vil målingerne vise, at I tog fejl. At børnene ikke tager imod den heldagsskole, som selv de mennesker, der kender børnene bedst, er imod. At en stor del af medarbejderne også dagligt ryster på hovedet af den opgave, de er blevet pålagt, er en helt fjerde sag, som vi åbenlyst bare ignorerer. De ansatte må jo bare gå i takt og udføre ordrerne som gode soldater. I Aalborg Kommune har man brugt reformen til at gå endnu længere i “udviklingen” af en moderne skole – som om politikerne her tænkte, at reformen jo slet ikke var nok at rode med. Det er nogle steder endt som små kommunalpolitiske monumenter, der dog langsomt vælter, fordi man ikke fik støbt statuens fundament.

Det er slet ikke så svært at ændre – og jeg håber at regeringen forstår, at det er tid til at handle nu. I regeringsgrundlaget står direkte en målsætning, der “tvinger” jer til at forandre skoledagen med nærmest omgående virkning.

I skriver:

“MANGFOLDIG KULTUR OG ET STÆRKT FORENINGSLIV:
Der skal være et tættere samspil mellem folkeskolen og lokale foreninger for børn og unge. Det frivillige foreningsliv skal have gode vilkår. Det bidrager til udviklingen af et aktivt medborgerskab, af lokale fællesskaber og af et trygt liv for den enkelte”.

Til en start, giver man de lokale foreninger “de bedste vilkår”, ved rent faktisk at sørge for, at brugerne har fri til at deltage i deres aktiviteter. Det er nærmest en klar vej, Ellen Trane Nørby… SÆT I GANG!