I går var jeg vred. Nu har jeg sovet på det – og jeg er stadig vred.
Regeringen tiggede for få år siden efterskolerne om, at gøre en større indsats for integrationen i Danmark. En sådan retning tager vi selvfølgelig op, som ansvarlige bestyrelser for de virksomheder, som efterskoler jo er. I går kom Kristian Jensen pludselig med en besparelse, på størrelse med Prins Henriks apanage, der smadrer indsatsen – som ellers virker.
Virksomheder bliver nødt til at stole på de retninger, politikerne stikker ud. Det nytter intet, at man ikke kan lægge strategiske fremtidsplaner uden at grundlaget sekundet efter ryger, fordi Kristian Jensen vil have noget igennem hos Dansk Folkeparti eller endnu et lys i kagen.
Venstre har i årevis påstået, at “de der kan og vil er velkomne”. Med gårdsdagens forslag vil jeg aldrig igen høre dem påstå noget i den retning. De har også sagt, at “Venstre ved du hvor du har”. Det gælder så sandelig også med de fleste af dem i gruppen jeg kender, men med Kristian Jensen skal man efterhånden både tjekke lige og ulige uger – samt månefaserne.
Jeg forklarer i denne video mit synspunkt, der både er sagt som formand for Halvorsminde Efterskole og bestyrelsesmedlem i efterskoleforeningen – men også som almindelig virksomhedsejer i Danmark – og jeg opfordrer Konservative, Liberal Alliance og sågar Dansk Folkeparti til at indrømme, at dette ikke er gennemtænkt og begrunder hvorfor. Og så ved jeg der i Venstre er flere, som allerede synes det er aldeles kuk kuk. Hvad det satme også er!
Har du nogle minutter så lyt!
Har du en kommentar, så skriv!
Og er du enig, så del…
Vil du have Søeforklaringer i indbakken?






