Vil vi have et landbrug i Danmark?

Jeppe SøeSøeforklaringer1 kommentar

Gennem de sidste 20 år har der været en reel hetz på dansk landbrug! Det har været i forhold til alt fra naturpleje til dyrevelfærd – og alt derimellem. Det har været værre end nu, hvor man trods alt også med mellemrum kan se artikler om de fremskridt og den store udvikling er rent faktisk er sket indenfor landbruget, men ellers er landmænd nogle vi skal hade for at være in.
Jeg har gentagne gange talt for landbrugets parter, både indenfor korndyrkning og svineproduktion – traditionelt landbrug samt landmænd, der satser på markeder udenfor Danmark til at drive produktionen i. Derudover har jeg med stor interesse og mange suk fulgt med i den politiske debat om emnet, hvor ingen gør noget som helst.
Grunden til den manglende politiske interesse for at hjælpe landbruget skal findes i det faktum, at de fleste partier efterhånden er som en pakke med Pampers-bleer. De har en målgruppe, går efter klare segmenter – og laver imagekampagne-politik for at komme ind under huden hos de fleste. Og de fleste bor i byerne. Der er maksimal fokus på byboere, man lægger sine kræfter der, hvor folk er flest.
Det er ikke kun i landbrugs-debatten vi ser det faktum i den udførste politik, man må sige at også landsbyer oplever den samme flugt af politisk hjælp og forståelse. Busserne har forlængst drejet ind forbi de små samfund for sidste gang og sygehuset ligger længere væk end overlevelsen kræver. For landbruget har den manglende fokus fra politisk hold haft den klare betydning, at de er blevet nogle det er populært at tale negativt om. Det er landbrugets skyld. Politikerne flokkes om at ville naturen og dyrene det bedste – og det er de faktisk enige med landbruget om, som gør en stor stor indsats for at skabe de bedste betingelser – men landbruget er ikke en god partner hvis man ønsker at styrke et image som den rene vare. Der lyttes da på møder i korridorerne, men at tale FOR landbruget skal vi lede længe efter i dansk politik. Så langt, at selv det gamle bondeparti Venstre helt havde glemt rødderne, og tissede så voldsomt på græsset, at rødderne truede med oprør.
Og det er forståeligt nok. Regel på regel er sprøjtet ned over landbruget, som var det en gift der havde til hensigt at udrydde hver landmand som insekter på marken. Istedet for at samarbejde om løsninger og lytte til landbrugets enorme forskning på området, valgte man at lave krav, der fungerede godt overfor byboerne. Politisk var den hjemme i storbyerne, hvor folk mener at grisen skal kløes bag sit øre og have krølle på halen, men så snart den er slået ihjel skal den maksimalt koste 5 kroner for et halvt kilo i frysedisken. Men politik der gør det strengt at drive landbrug, det er der stemmer i – der hvor folk er flest.
Resultatet er et kæmpe erhverv, der efterhånden er så hårdt ramt af stramninger og krav, at mange må dreje nøglen om. Hvis ikke nogen griber ind, så får vi i 2010 en lang række konkurser indenfor landbruget – det er allerede begyndt. Det er ganske enkelt for dyrt at drive noget som helst i de krav og regler der stilles op for erhvervet – regler, der slet ikke er brug for i det omfang, da der findes både bedre og billigere løsninger – som ville kunne løse det problem som alle (også landbruget) ønsker at løse: Dyrevelfærd i top og styrkelse af naturen.
Krab til stalde gør, at mange snart skal til at lave nye stalde. De gamle fungerer fint – men de nyeste krav betyder, at landmændene må søge lån i bankerne og bygge – eller stoppe driften. Med de banker vi har for tiden, så bliver det med sikkerhed for mange landmænd den sidste løsning: Lukning, konkurs og dermed tab for samfundet af både arbejdspladser, export og i den grad penge. De steder der bliver hårest ramt kan det også koste livet for de mindre banker, som har stor fokus på netop landbruget. Deres penge er bundet i bygninger og produktionsudstyr, som man ikke kan komme af med til andre. Hvem pokker vil dog starte nyt landbrug i Danmark.
Løsningen må være, at vi tager en beslutning! Vil vi ha landbrug i Danmark, eller vil vi importere vores fødevarer fra andre lande. Beslutningen skal tages nu, inden det er for sent. Og selvom mange partier nok vil græmme sig i forhold til deres grønne linie og deres kampagnestrategier, så viser en simpel brug af lommeregneren på Danmarks vegne, at vi ikke har råd til at slagte erhvervet. Det er arbejdspladser, statsøkonomi, tab af eksport og en masse personlige tragedier vi kommer til at se over hele linien.
Så grib hellere sagen i anden hånd og skab løsninger! Jeg ved det kan føles fremmed for en politiker i dagens danmark, men prøv engang at skabe løsninger indenfor et område, der måske ikke er stemmer i indenfor bygrænserne. Prøv at se det hele efter i sømmene i samarbejde med landbrugets parter. Find de løsninger der gør, at vi ikke som nu skal pakke levende grise på lastbiler og trille dem forbi tre halvtomme slagterier ned af E45, hvorefter de lander i Polen og bliver slagtet der. Det er jo ikke fordi landbruget synes det er skægt at transportere grise rundt, det koster benzin og det koster tid og kræfter OG det er synd for dyrene. Men der er ting i den danske lovgivning, som gør at den eneste mulighed ER at køre dem langt sydpå.
Det er en politisk beslutning der skal til – men løsningen må ikke skabes i et partilokale. Den skal skabes sammen med landbruget, så vi kan få et Danmark tilbage, der er stolte af deres humane og dygtige svineproduktion, vores fantastiske landbrugsprodukter, der engang stod øverst i de helt fine delikatesse-forretninger i udlandet.
Made in Denmark var et stærkt brand.
Nu er det en sjældenhed!
/Søe
Del med dine venner:
Læs også:  SKAL VI VIDERE ELLER SKAL VI STOPPE OP?

En kommentar til “Vil vi have et landbrug i Danmark?”

  1. Pingback: LANDBRUGET I EN BRYDNINGSTID…….. | Kanne`s hjemmeside

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.