VINDER PRESSEN? ELLER DEMOKRATIET?

Jeppe SøeSøeforklaringerSkriv en kommentar

VINDER PRESSEN?
ELLER DEMOKRATIET?
– Vi er vidner til et historisk brud med gamle etiske regler, samt et opgør med normale journalistiske dyder.

De pressetiske regler tilsidesættes og der køres udokumenterede sager igennem som forsidestof. Der laves platheder uden kød på. Der gnaves af benet. Og køres en kampagne fra alle sider, der må skræmme ethvert politisk medlem, derude på landet. Når man flyver op i helikopteren og kigger ned over forløbet, må enhver chefredaktør undre sig over, at man kunne løbe med de andre, med hovedet så langt under armen.

Lad mig tage et par eksempler, frisk fra fad…

“Skanderborg mod Løkke. 20% er imod”.
(Det må så være 80% der ikke vil snakke med medierne eller er for ham).

“Løkkes modstand eksploderer. Nu har 14 byer sagt nej til Løkke”.
(Det må så være 84 byer som ikke har sagt noget).

Og Politiken har Breaking News:
“Kristian Jensen er klar til at tage over”.
Han siger intet selv, (selvfølgelig ikke, lader avisen os vide), men kilder tæt på siger, han er klar.
(Er en næstformand ikke netop klar til at være næste, hvis det bliver nødvendigt? Breaking news ville være, hvis næstformanden ikke var klar på at være næste!)

Andre overskrifter, hvor avisernes holdninger er ret tydelige:
“Løkke i frit fald”,
“Flere V-politikere vil ha Løkke ud”,
“Løkke i overlevelseskamp”,
“Løkke bør gå af”,
“Venstre vakler i troen på Løkke”,
“For dyr i drift”.

Er afsenderen i virkeligheden ikke medierne her? Retorikken er jo klart i angreb. Efter min regnestok er dette over stregen – og begynder at være værre at se på, end den urimelige kampagne mod Thorning.

HVEM BESTEMMER STRATEGIEN OG TIMING?
Hvem har egentlig boret i, hvordan det kan være at der nu tre gange før et valg er lækket oplysninger på det strategisk mest skadelige tidspunkt for Lars Løkke? Flere mener det er en tilrettelagt had-kampagne, heriblandt Løkke selv. Nogle må vel vide det? Aviserne har tidligere kastet anonyme kilder frem, fordi de mente historien om hvem der plantede historien om Thorning var væsentlig, hvorfor så ikke nu? Er kilden måske dem selv?

Læs også:  Når man får ros for foredrag

Har EB haft historien længe og vælger de tidspunktet lige før valget – eller fik de først dokumenterne samme dag? Og burde det så ikke vække endnu mere mistanke hos EB om troværdigheden i historien, da placeringen før et valg jo kan gavne andre?

Hvad skriver EB mon på mandag og tirsdag, som kan skade op til tirsdagens såkaldte “skæbnedag” for Løkke? Og er det så historier der trykkes fordi de lige er opdaget – eller fordi de strategisk er mere spændende på dagen for valget? Rygterne vil vide, at mange aviser har historier klar til både mandag og tirsdag, for lige at sætte den sidste dolk i hjertet.

Må man kræve at se dokumentation for, at det ikke er pressen der styrer det her strategisk? Vil de aviser sende os dokumentation på, at de først lige har fået historien, at de ikke selv er afsendere og strategisk ikke vælger tid og sted – eller er de papirer måske private? Som Løkkes er?

HVAD ER DET EGENTLIG FOR ET STORMVEJR?

Som jeg ser denne sag, var der en påstand.
Den påstand blev trykt.
Man krævede dokumenteret forsvar, for den udokumenterede påstand.
Det ville Løkke ikke give, da det er private oplysninger, men udtalte, at skatten er betalt og alt er gjort korrekt.
Det var ikke nok for pressen, så påstanden blev fastholdt.
Påstanden blev udvidet med spændende artikler om hans dyre fødselsdagsgave og en modekspert, der mente tøjet var grimt.
Og lavinen rullede. Og rullede.
Indtil baglandet synes, at sagen fylder mere end politik.
Og indtil baglandet blev bange for, om pressen også ville lave sådan en tur inden næste valg.
Og så skygger formanden pludselig for Venstre.
Og så er han død.

Læs også:  HEJ MIN SKAT. JEG VIL SKILLES!

I virkeligheden er baglandet måske ikke utilfredse med Løkke, men bange for pressen, der nu udokumenteret kan bringe rygter til torvs og køre kampagne i større stil end nogensinde før. Mange glemmer bare, at det kan de jo så gøre på alle. Også en eventuel ny formand. Eller et bagland. Og det vil de gøre. Især, hvis man giver dem en sejr nu og lader pressen vælte en formand, på en udokumenteret historie.

Hvordan dette “drama” ender er lige meget. Men vejen derhen viser, at vi skal have set på pressens rolle i samfundet. Vi skal have vurderet, om pressens historier skal have så stor vægt, som vi giver dem, når almindelige journalistiske principper trædes under fode så tydeligt. Vi må beslutte, om vi ønsker at støtte medierne med kroner, når de reelt ikke er til for at gøre os klogere på samfundet og styrke demokratiet gennem viden og indsigt, men i stedet er til for at lave forsider, som rives væk – uanset sandhedsværdien. Og endelig må vi finde en form, der gør, at vi igen kan få folk til at stille op i politik. For det, som pressen nu mener er journalistik, kan vi ikke byde en eneste af de folkevalgte.

Det er i sandhed et pressehistorisk øjeblik vi er vidner til.

/Søe.

Del med dine venner:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.