Tiden var knap og flasken med rosé tømtes hurtigt. Vi talte primært om en tid, der ligger 12 år tilbage – hvor mit liv var et helvede. Om det var rosé eller den hyggelige stemning ved jeg ikke, men jeg fik da godt nok fortalt hvor slem en nedtur kan være. Jeg er forlængst oppe igen – så for mig er fortiden fortid. Men lærerigt at mærke sindet opgive totalt og forandre et menneske i nogle år.
Flaskens ånd på 24syv om at være i opposition, være på røven, være på randen af selvmord – men også være trodsigt kæmpende for at komme op af hullet helt af egen kraft.
Jeg havde gerne talt mere om nutiden, men fortiden er jo trods alt den ramme, som former min nutid. – –
NY FLASKENS ÅND: Højskoledrengen Jeppe Søe har Grundtvig under huden – også helt bogstavelig i form af en stor tatovering på ryggen. Engang var han Danmarks yngste studievært med en strålende fremtid på tv foran sig, da han pludselig sagde op, fordi han ikke længere kunne stå inde for det, han lavede. Siden har han været igennem både en konkurs og en psykisk krise, der gav ham selvmordstanker, men han rejste sig igen. Vin: 2018 Ch. des Bertrands, Cotes de Provence, Rosé.
https://www.24syv.dk/programmer/flaskens-aand/52064771/grundtvig-under-huden
Vil du have Søeforklaringer i indbakken?






