– London med afkom: dag 2
Radiatoren er gået i stykker. Uanset hvad man gør, står den på 5 og sprøjter varme ud i rummet, så man nærmest kan se finske vinterbadere komme spyttende ind af døren til saunaen. Da de ikke kom åbnede jeg for vinduet og faldt i søvn. Kl 2 vågnede jeg fordi konen havde vendt sig, hvilket betød at tæppet var borte og kun det der tynde lagen var tilbage. Dyne-Larsen har ikke holdt sit indtog – eller også ved det engelske folk ikke, at de skal putte en dyne ind i betrækket. Well. De andre vågnede kl 6 og så startede dagen med morgenmad. I London er det mest lyst toast og en masse forskellige marmelader.
Da vi var kommet halvvejs til Speakers Corner havde Villum åbenbart glemt sine laksko. Alle havde svært ved at se hvorfor fanden det skulle være et problem, men mit 5-årige curlingbarn mente, at de hørte sig til når vi senere skulle se Michael Jackson musical. Det er muligvis rigtigt, ikke desto mindre nægtede vi at vende om.
Der er lyskryds overalt. Gudskelov er folk i London meget liberale hvad angår trafiklys og går gerne over, når der ingen biler er. Det kunne vi ikke. Begge vore børn havde på Nørholm Skole lært om “rød mand stå” og så stod vi der i timevis, mens alle andre passerede os på livets vej og vores passerede revy. Til gengæld kom vi frem uden uheld. På vejen gik vi ad Oxford Street, hvor alle de dyre tøjbutikker ligger. Jeg havde på forhånd sagt til konen, at jeg har mastercard med. Det sagde jeg kun fordi jeg vidste, at alt var lukket så tidligt på dagen. Men vi kiggede da på butikkernes vinduer med ure til en halv million og et tørklæde fra Burberry, der kostede det samme som samtlige numre af hus forbi.
Da vi endelig nåede Speakers Corner var der ingen. De ville først komme fra klokken 12, fortalte en fedladen italiener der var ude og løbe. Jeg siger ikke at det var omsonst at løbe det væk, men det var det. Han opfordrede os til at gå ned på Prinsesse Dianas legeplads – men kunne da godt have fortalt, at den lå i den anden ende af Hyde Park, hvilket svarer til at vandre fra Slagelse til Odense. For en løber måske ingen sag, men for mine spinkle stave er det en ørkenvandring. Men vi kom, så og sejrede. Mine intelligente børn forsøgte sig med vippen, der ikke er enorm morsom, når den ene vejer to gange den anden. Men de sad længe og undrede sig over, at Diana havde så ekstremt kedeligt legetøj.
Imens så jeg på kondiløbere. De kommer i mange former og stilarter. Nogle vil mest ses. De har det helt rigtige udstyr og sveder slet ikke. De hører musik og bevæger sig ret lækkert. Og så er der dem, der forsøger at følge med. De løber som om der er nogen efter dem – hvilket også ville være eneste grund til at jeg skiftede fra gang. Den typer sveder meget. Jeg kiggede ned og opdagede, at jeg for anden dag i træk havde glemt at tage mit Apple watch på. Så gælder det jo slet ikke. På de her to dage har jeg bevæget mig mere end jeg har sammenlagt siden 1985. Og så bliver det ikke engang ordentlig målt. Ja jeg kan ikke engang dele en streg på kortet her på Facebook. Det er sådan noget som kan gøre mig edder rasende.
Da vi havde vadet tilbage gennem parken var der to talere på Speakers Corner. Den ene ville bevise, at Gud var til. Han påstod at kunne bevise det lige her og nu. Det glædede vi os virkelig til, da vi igår havde hørt at Jesus også var på vej. Hans argument var, at “det jo stod i biblen”. Efterfulgt af et “i rest my case”. Jeg brokkede mig højlydt men han synes ikke jeg skulle speake på hans hjørne. Så vi gik over til en anden, der mente alkohol var en virkelig forfærdelig ting. Vi var født som døde og skulle selv give døden liv – og så vælger vi alkohol. Han var nærmest rasende. Vi gik derfor på pub. Det hjælper gevaldigt på humøret med Guinness. Fish&chips passede super på det tidspunkt, også for at komme os over at se på løbere.
Nu var Oxford Street åbnet. Det havde jeg ikke tænkt over. Nogle gange er mine strategier ganske enkelt kortvarige. Jeg løste den på en måde, der ville gøre en spindoktor våd i trussen af forløsning: Jeg lovede børnene at vi skulle ind i Disney-butikken, hamleys på 6 etagers legetøj og Apple butikken. Men at vi ikke måtte købe noget som helst. Og så sagde jeg til konen, at det jo så desværre nok også var noget vi selv måtte følge, for at lære børnene, at man godt bare kan kigge. KAPPOW, SLAM, I REST MY CASE. Og på den måde bevægede vi os op gennem London via Disneys forrygende udvalg af ligegyldigheder, Hamleys nærmest perverse udvalg af alt som børnene kan erstatte deres fantasi med og endte i Mekka på Regent Street, som enhver apple-elsker får en lille udløsning ved at bestige – og via de steder nåede vi teateret.
THRILLER LIVE hed den musical vi havde valgt. Hele familien har en svaghed for MJ og hans musik, så vi sad spændte på at se ham genoplivet for øjnene af os. Ind på scenen kom en fyr, der lignede en blanding af Kim Jong-Il og hr Wong fra kinagrillen i øgadekvarteret i Aalborg. Jeg forestillede mig, at han nok skulle byde velkommen, men så begyndte han at synge. Det kunne han godt – rigtigt godt – men ligne Jackson ville kræve aldeles meget fantasi. Mere end vi havde.
Villum synes heller ikke han lignede, men for at fastholde ham i sædet sagde jeg, at det bare var plastikkirurgi. Den køber alle når det handler om Michael. Fra tiden i Motown havde de fundet en lille dreng, der ikke kunne synge men lignede nærmest godt. Selvom Jackson var ret vild med børn tror jeg dog han kigger ned og ønsker alt andet til at spille ham selv end den dreng. Eller Hr Wong, som hele tiden kom tilbage.
Det er ikke pisse fedt at sidde i et gammelt teater og se en musical og blive nødt til at lukke øjnene, fordi det eneste jeg kunne få ud af at se, var en bestilling på Peking-And med hvide ris. Eller “pikian mæ ri” som Wong siger. Når man har set musicals fra Fredericia Teater og Viby Efterskole er Thriller-live ikke den helt store oplevelse. Og slet ikke med lukkede øjne. Villum derimod havde en fest med sin handske og hat. Men han har jo som skrevet igår heller ikke udviklet sig vildt heldigt.
Imorgen skal vi se på voksfigurer og så vil vi hjem. Med Ryan Air. Jamen er livet da for satan ikke bare herligt?
Vil du have Søeforklaringer i indbakken?
