EN STIGE UDEN TRIN FORNEDEN

Jeppe SøeSøeforklaringerSkriv en kommentar

Hvorfor er treparts-møderne årets vigtigste? Vi har en totalt forkert tilgang til arbejdsmarkedet, som gør at vi står uden den store vækst og på lang sigt driver en usund forretning som land. Det går bare ikke op!

Arbejdsmarkedet er som en trappestige, der mangler de nederste tre trin. Det er som om vi mener, at alle skal ind på trin tre – og det kæmper vi så for at uddanne alle til. Nogle passer slet ikke ind på de øverste trin og nogle får aldrig muligheden for at komme indenfor. De folk sidder og modtager mindre og mindre beløb for ikke at lave dagens gode gerning. Det synes de sgu ikke selv er morsomt – men de fastholdes derude, fordi de første trin er væk. Trin hvor de kunne ha gjort en forskel fra dag eet!

Skiftende politikere og meningsdannere kaster med sten efter disse “svage” og påstår, at “de da bare kan gå i gang”. Men når vi starter hele arbejdslivet på trin tre, er det lettere sagt end gjort. Vi hylder alle med en længere uddannelse – men glemmer, at det modsatte også er meget værd. Vi er også et skabende folk med hænderne, ikke kun med hovederne. Vi siger til virksomhederne at de skal blive bedre til at tage folk ind, men for en virksomhed er det i en krisetid væsentligt, at arbejdstyrken de betaler for, yder optimalt. De magter ikke at betale fuld pris, hvis de samtidig skal bruge ressourcer på at oplære, opdrage eller hente folk ud af sengen derhjemme. Måske hvis de tjente på at gøre det, fremfor at vi giver pengene til jobcentre? Ud af boksen skal der tænkes. Gu er Kinas folk billigere ved et transportbånd, men vi kan vel stadig noget unikt som arbejdere, hvis altså møderne ender godt. Ellers må vi vel opgive på forhånd.

Læs også:  GØR ET MEGA KUP!

Det er på tide (på høje tid endda) at også fagforeningerne erkender disse manglende trin og accepterer en lav indslusningsløn, som vi nedladende kalder det. Det handler slet ikke om indslusning, men om at skabe de jobs, der passer til de tre nederste trin. Vi havde dem i 30ernes arbejdersamfund og meget har (gudskelov) ændret sig siden da, takket være både arbejdskampe og virksomhedernes forståelse. Men vi må ikke tro i vores selvgodhed, at hele danmark er løftet til ufattelige intellektuelle højder, som gør at de nederste trin helt kan undværes. Genskaber vi de lave trin, kan vi få flere ud og røre sig, og så kan de lære dansk mens de udretter noget – eller for andres vedkommende opdage, hvor fantastisk det er, at stå op til noget.

Vi skal ikke se ned på de tre trin. Det er væsentlige opgaver der kan løses der og bliver løst der. Mange mener vel at skraldemænd og kloakrensere er lave trin, men jeg ville nødigt undvære de fag i mit liv og sætter dem væsentligt højere, end forskere.

At mødes om at sætte nye trin på stigen i bunden kræver ekstremt meget af alle. De normale skyttegrave dur ikke længere. I må anstændigt alle træde op af graven og mødes i jordhøjde med virkeligheden – og finde fælles løsninger.

Svært? Ja gu fanden er det svært. Der skal ædes flere kameler end nogensinde før. Til gengæld er det vel i alles interesse at alle har noget at rive i. Noget at stå op til. Et kollegialt fællesskab med andre – og dermed et liv, hvor man yder mere end man får. Så går regnestykket op.

Læs også:  NY TOGTUR - DENNE GANG MED ELITEN

Så ha’ I jer bare nogle gode møder derinde. Find hinanden og find ud af det. Her udenfor venter vi på løsningen, mens vi forsøger at takle det daglige møde med virkelighedens problemer. INGEN har løsningen alene.

Kun sammen kan vi sikre landet en tryg og stærk fremtid!

Skål

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.